23948sdkhjf

Mindre kendte træarter er en god forretning

Firmaet Wood-Ways.com har succes med at bruge mindre kendte træarter i produktionen. Det er både god forretning og godt for skovene, mener direktøren.
Ord som ”Okan” og ”Tatajuba” kan lyde som volapyk for mange, men for John Paaskesen er de en del af kerneforretningen.

De seneste år har hans virksomhed, Wood-Ways.com, brugt mindre kendte træarter til produktion af træbroer, og det har givet gode resultater – både når det kommer til produktkvalitet og til bundlinjen.

Konceptet hos Wood-Ways.com er, at broerne ikke blot er bygget af en eller to arter, men af mange forskellige. På den måde kan man til hver enkelt del af broen vælge lige den træart, som har de helt rigtige egenskaber. For eksempel kan de dele, som udsættes for størst belastning, laves i ekstra stærkt træ, som dog ville være unødvendigt til andre dele af konstruktionen.

- Når vi vælger en træart, gør vi det ud fra dens egenskaber, ikke ud fra dens navn. Man kan se ulempen ved de populære arter, som for eksempel Teak og Ipe, hvor kubikmeterprisen er meget højere – for det er ikke på grund af egenskaberne, det er ren udbud og efterspørgsel, siger John Paaskesen.

Kig på træet med de rigtige briller
Ifølge John Paaskesen kan fokus på de kendte arter føre til fejlkøb. Han fortæller, at mange gerne vil have arten Azobé til deres broer, fordi den er kendt som en god og holdbar art.

Mange bliver derfor overraskede, når han fortæller dem, at den art slet ikke egner sig til konstruktioner, som ikke er i direkte kontakt med vand og derfor ikke anbefales til brodele over vand.

Når John Paaskesen vejleder sine kunder, fortæller han også, at man skal passe på med at gå for meget op i den enkelte træsorts udseende, fordi den kan ændre sig meget, når træet med tiden bliver udsat for sol, vind og vejr.

- Vi prøver at vejlede vores kunder til at kigge på træet med de rigtige briller. Hvis man engang har set en flot ny bænk i en bestemt sort, så skal man vide at, at den jo ikke ser sådan ud efter tre år. Der kan man ikke længere se forskel på ”Angelim Vermelho” og ”Favinha Prunella”. Derfor interesserer vi os for styrke- og varighedsklassen og ikke så meget for detaljer i udseendet, som ændrer sig i løbet af relativt kort tid, siger John Paaskesen.

Det er også godt for skoven
Wood-Ways.com har bygget træbroer siden 2005, og onsdag i denne uge er John Paaskesen blandt indlægsholderne, når FSC Danmark afholder konferencen RESPONSI:BUILD i Aalborg.

Konferencen sætter fokus på brugen af træ i bæredygtigt byggeri, og Wood-Ways.com er særligt relevant i den sammenhæng, fordi brugen af mindre kendte tropiske træarter ikke blot er en potentielt god forretning – det kan også være godt for skoven.

Mange af de kendte arter er truede eller under pres på grund af den massive efterspørgsel. En måde at lette presset på disse arter, er ved at sprede efterspørgslen ud over flere forskellige arter. Det kan for eksempel være ved at bruge mere træ fra mindre kendte træarter – naturligvis kombineret med bæredygtig skovforvaltning – så man kan sikre skoven som både levested og levebrød fremadrettet.

En øget efterspørgsel på mindre kendte træarter kan også gøre det mere attraktivt for skovejerne at drive deres skove bæredygtigt. Det giver nemlig nye indtjeningsmuligheder, uden at man behøver gå på kompromis med bæredygtigheden og kan særligt give et løft for de fattigste skovejere.

Læs mere om konferencen i artiklen ” Konference sætter fokus på bæredygtigt træ i byggeriet "
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125