Med FSC i Tanzania: Safari
Mette Vestergaard vandt i efteråret FSC Design Award. Hun er nu i Tanzania for at realisere sit vinderprojekt på et lokalt værksted. Følg hendes oplevelser her på Wood Supply.
På safari med udsigt over sletten. (Foto: FSC Danmark).
Med opslagstavlen "HapsHaps" løb Mette Vestergaard sidste år med sejren i FSC Design Award foran 76 andre bæredygtige design.
Hun er nu taget på sin vinderrejse til Tanzania, hvor hun med egne øjne får at se, om en FSC-skov virkelig kan gøre en forskel for natur og mennesker. Samtidig har hun taget udfordringen op med at forsøge at forene danske designtraditioner med tanzanisk håndværk og formgivning.
I samarbejde med FSC Danmark vil vi her på Wood Supply i den kommende tid følge Mette og resten af FSC-delegationen fra sidelinjen. Det sker via en blog, som vi gengiver her på portalen.
Dag 11: Safari
Ingen tid at spilde, vi skal ud og se noget af Tanzanias vilde natur. Vi bliver samlet op af vores tanzaniske chauffør, en smilende fyr omkring de 30, og sætter straks kurs mod landets store safariområder, hvor tusinder af turister hvert år valfarter til.
Vi sidder i en stor firhjulstrækker med mulighed for at fjerne taget, mens støvet hvirvler omkring bilens dæk. Der er kassettebånd i bilens stereoanlæg, det lyder som kærlighedssange fra 1970'erne med undertoner af reggae og calypso. Vi gør lidt nar af den unge chauffør med sådan en piget musiksmag.
- Det er for at mindes min kæreste, siger han. For få måneder siden havde han et biluheld, hvor han selv skadede benene, mens kæresten mistede livet. Faktisk er dette hans første safaritur siden han blev rask igen. Vi taler lidt om det, men ingen gør nar af musikken længere, selvom de samme fem sange kører på repeat.
Masaidesign
Vi er i nærheden af Ngorongoro, et kæmpe vulkansk krater – måske et af de mest imponerende syn i Tanzania. Vulkankrateret huser nogle af Afrikas mest imponerende savannedyr på sine små 260 km2. Tidligere var krateret en del af Serengetis nationalpark, men masaiernes protester førte til, at man i 1956 igen tillod dem at bruge området.
Nu har masaifolkene lov at leve med deres kvæg i Ngorongoro, som de driver på de store græsarealer. Masaifolket spiser ifølge deres tro kun kvæg og udgør dermed ingen trussel for vildtlivet som sådan. Masaierne er også kendt som dygtige krigere og vagtmænd. Ofte står der en rød- eller blåklædt masai foran vores hytter eller hotel. Vores chauffør fortæller:
- Masaifolkene sover ikke som os andre, de er altid lidt på vagt – det er derfor de er gode vagtmænd.
- Det er interessant at se, hvordan masaiernes klædedragter lyser op med deres kraftige farver. Det er som om, at jo tættere man kommer på naturen i sin levevis, jo mere har man brug for at synliggøre kulturen som modstykke, siger Mette.
Tidligere overvejede hun at købe et stykke masaistof med hjem, men blev alligevel enig med sig selv om, at det var for kraftigt i farven til dansk æstetik.
Ngorongoro
”Ngorongoro” er lyden af en koklokke på masai-sprog. Og da vi står på kanten af det enorme Ngorngorokrater denne morgen, er det da også tydeligt at se masaierne på vandring med deres dyr – nede i dalen.
Taget på vores firhjulstrækker er blevet løftet op, så vi kan stå op mens vi kører fra kanten til bunden af krateret. Det er en fantastisk følelse at glide gennem landskabet alt imens gnuer og zebraer fylder billedet og den varme vind hiver i vores tøj.
Dagen byder blandt mange dyr på geparder og elefanter, og vores chauffør fortæller ivrigt. Vi spiser sent med udsigt over krateret og kører derefter mod Serengeti – de endeløse sletter. Her sover vi teltcamp med eget brusebad – luksus.