Med FSC i Tanzania: Savværkerne er nøglen
Mette Vestergaard vandt i efteråret FSC Design Award. Hun er nu i Tanzania for at realisere sit vinderprojekt på et lokalt værksted. Følg hendes oplevelser her på Wood Supply.
Lokale savværker bruger ikke beskyttelsessko eller masker. (Foto: Morten Bo Johansson).
Med opslagstavlen "HapsHaps" løb Mette Vestergaard sidste år med sejren i FSC Design Award foran 76 andre bæredygtige design.
Hun er nu taget på sin vinderrejse til Tanzania, hvor hun med egne øjne får at se, om en FSC-skov virkelig kan gøre en forskel for natur og mennesker. Samtidig har hun taget udfordringen op med at forsøge at forene danske designtraditioner med tanzanisk håndværk og formgivning.
I samarbejde med FSC Danmark vil vi her på Wood Supply i den kommende tid følge Mette og resten af FSC-delegationen fra sidelinjen. Det sker via en blog, som vi gengiver her på portalen.
Dag 5: FSC giver selvstændighed
Nasma er 37, har fem børn og bor i landsbyen Nainokwe. Hun ser sej ud, som hun går rundt i landsbyen i sin blå arbejdsdragt og gummistøvler. Hun er en del af byens Natural Ressource Commity, som har ansvaret for patruljering og administration af den lokale FSC-skov.
- FSC-skoven er vores mulighed for at gøre noget for vores landsby. Jeg tror, at det er fra skovene, at vi skal finde mulighederne for en bedre by med en god skole, forklarer hun.
Gennem FSC-certificeringen har hun også fået en gratis sundhedsforsikring, som ellers kan være en stor udgift for en familie.
Efterspørgsel er afgørende
- Jeg tror ofte, at vi i vesten misforstår, hvad der er brug for i byer som Nainokwe, fortæller Mette og fortsætter:
- Fx har de jo ønsker om at bygge et lærehus for at holde på de gode lærere i fremtiden. Det er en form for ’noget for noget – tanke’, som vi måske ikke altid forstår - lidt som at plante en sommerfuglebusk for at få sommerfugle. Det positive ved FSC-projektet her er, at de selv bestemmer, hvad de vil bruge pengene til. De ved jo netop bedst selv, hvad de har brug for, slutter hun.
Jaspar Makala fra Mpingo Conservation and Development Initiative, som støtter skovområdernes FSC-indsats, og som har fulgt os rundt i områdets landsbyer, brænder for at få landsbyernes projekter til at lykkes.
- Hvis man vil hjælpe os med vores arbejde, så skal man efterspørge FSC-træ i fx Danmark. Uden efterspørgsel kan man ikke få projekterne til at lykkes, forklarer han.
Savværkerne er nøglen
Efter at have brugt dagene i skovene omkring Kilwa og have set, hvordan mennesker kan bruge FSC som en vej til en bedre økonomi og en måde at forbedre naturens forhold på, så undrer vi os lidt. Hvorfor findes der ikke flere FSC-skove i området, hvis det virkelig gør sådan en forskel?
Vi forhører os lidt, og der synes at være en udbredt holdning til, at der ikke findes savværker nok, som kan købe FSC-træet op. Abdallah fra landsbyen Kikole, som vi talte med dagen forinden, sagde;
- Det er et problem, at der ikke er flere FSC-savværker, som kan købe FSC-træ fra vores skove. Jeg tror også, at flere savværker kunne betyde bedre priser på grund af konkurrencen.
Som det er nu, findes der kun et enkelt FSC-certificeret savværk i Tanzania, og vi er nysgerrige efter at se et af de lokale ikke-FSC-savværker for at lære mere.
Det lokale savværk
Vi stopper ved et lokalt savværk. Bag murene hober rødt savsmuld sig op mellem maskinerne, og mellem halvfærdige produkter går mænd rundt og arbejder her og der. De byder os velkommen og fortæller åbenhjertigt om deres sted.
De fortæller, at deres kunder er det lokale tanzanianske marked som fx hoteller, og at det også er derfor, at de ikke arbejder på at blive FSC-certificeret. Dog har de set på mulighederne for at starte et certificeret savværk i nærheden af landsbyerne, som har FSC-skov. Men intet er sikkert endnu.
De vil til gengæld gerne høre, hvordan deres værksted skulle være anderledes, hvis de var FSC-certificerede. Vi forklarer, at de fx ville skulle bære sikkerhedsudstyr i form af maske for munden. En af arbejderne hoster kraftigt og bekræfter dermed, hvordan arbejdet med det tunge støv uundgåeligt påvirker lunger og luftveje over tid.