Med FSC i Tanzania: Kvinden har bukserne på
Mette Vestergaard vandt i efteråret FSC Design Award. Hun er nu i Tanzania for at realisere sit vinderprojekt på et lokalt værksted. Følg hendes oplevelser her på Wood Supply.
2
Billeder
Hariet, director på savværket Sandali Wood, demonstrerer, hvordan de skubbede træet før de fik en hjælpemaskine. (Foto: Morten Bo Johansson).
Med opslagstavlen "HapsHaps" løb Mette Vestergaard sidste år med sejren i FSC Design Award foran 76 andre bæredygtige design.
Hun er nu taget på sin vinderrejse til Tanzania, hvor hun med egne øjne får at se, om en FSC-skov virkelig kan gøre en forskel for natur og mennesker. Samtidig har hun taget udfordringen op med at forsøge at forene danske designtraditioner med tanzanisk håndværk og formgivning.
I samarbejde med FSC Danmark vil vi her på Wood Supply i den kommende tid følge Mette og resten af FSC-delegationen fra sidelinjen. Det sker via en blog, som vi gengiver her på portalen.
Dag 9: Kvinden har bukserne på
Hariet er director på savværket Sandali Wood. En sej kvinde som håndhæver sin ret til at gå i bukser, selvom vi er i et overvejende muslimsk land. Hun er tydeligt ejeren Azims højre hånd, og hun er med i hele processen med Mettes designs. Hun har arbejdet på værkstedet i mere end 20 år, men hun ved ikke præcist hvor lang tid, siger hun, mens hun smiler bredt.
Vi er interesserede i at høre om forskellen på at arbejde på Sandali Wood nu, og før de blev FSC-certificeret.
- En af de største forandringer er, at vi har fået en 'pistol' – altså en slags anordning, som kan skubbe træet, så man ikke skal gøre det pr. håndkraft.
Hariet demonstrerer, hvordan de plejede at gøre.
- Det var både farligt og rigtig tungt arbejde, forklarer hun.
- I dag kan kvinder faktisk blive en del af produktionen, fordi der er færre tunge løft og skub. Og vi forsøger i øjeblikket at få flere kvinder ind i produktionen.
Vi spørger, hvorfor kvinderne er gode i arbejde.
- Kvinder er mere stabile, og så er der også færre jobs til kvinder rundt omkring, så vi vil gerne hjælpe, forklarer Hariet.
Hariet fortæller også, at det er hendes opgave at få arbejderne til at tage sikkerhedsudstyret alvorligt.
- Det er ikke altid de husker det af sig selv – og noget af udstyret kan være irriterende at have på i varmen. Men de respekterer det, når jeg beder dem om at tage det på, forklarer hun.
Sidste værkstedsdag
Det er sidste dag på værkstedet.
- Det er lidt ærgerligt at skulle af sted allerede. Vi har virkelig fået et godt samarbejde i gang, og jeg ville gerne bruge mere tid på værkstedet med Azim. Det håber jeg at få mulighed for i fremtiden, siger Mette.
Azim bliver spurgt til vigtigheden af at have besøg af Mette.
- Hør her. Jeg ved ikke, hvad der er designmæssigt interessant i fx Danmark. Det har jeg brug for nogen, der kan fortælle mig. Derfor håber og tror jeg på, at Mette i fremtiden vil huske os, og hvad vi kan her på værkstedet. Jeg kan se, at hun er en god designer. Jeg tror, at hun kan blive til noget, og så håber jeg, at hun vil huske på at støtte sådan nogen som os.
Mette er meget tilfreds med sit ophold:
- Jeg har virkelig fået set ting, som man ikke lige kan som turist. Jeg har også haft den unikke mulighed at arbejde her på værkstedet. Jeg vil hjem og arbejde videre med tingene her fra, fastslår vinderen af FSC Design Award 2011.