Pant og abonnementer skal sikre fuld grøn gevinst på ”nye, gamle” bordplader
I starten af marts kunne den aarhusianske kontormøbelleverandør JK Office offentliggøre et nyt samarbejde med en grøn gevinst.
Sammen med Thisted-virksomheden Convert tilbyder virksomheden nu sine kunder at lave gamle skrivebordsplader om til nye, og nu er møbelleverandøren også klar med en plan for, hvordan de ”nye, gamle” bordplader skal finde tilbage i loopet. Det er nemlig vigtigt, hvis klimagevinsten for alvor skal høstes.
– Hele idéen med det her er, at det skal være cirkulært – at vi begynder at have de her produkter, som vi genanvender ikke bare en men adskillige gange, fortæller JK’s adm. direktør Morten Kallmayer.
Derfor har JK Office indført pant på Convert-bordpladerne, ligesom de udbydes gennem virksomhedens abonnementsordning.
Convert-pladen
Convert har i samarbejde med Inbiom – Innovationsnetværket for Bioressourcer, fået udarbejdet en livscyklusanalyse, LCA, af de genskabte bordplader.
Analysen viser, at Convert-pladerne i produktions- og transportfasen udleder ca. 580 kg CO2-ækvivalent pr. fremstillet ton. Til sammenligning ligger Krydsfiner på ca. 810 kg CO2-ækvivalent pr. fremstillet ton og MDF på 760 kg CO2-ækvivalent pr. fremstillet ton.
Pladerne består af ca. 80 pct. genanvendte fibre og ca. 20 pct. bindefibre, der er en termoplastisk fiber bestående af polypropylen og polyethylen – med andre ord en plastikfiber.
– Til et skrivebord er det vigtigste, at binderen holder i lang tid. Man kan godt fremstille en polymer, der er bionedbrydelig, men det vigtige her er ikke, at pladen kan komposteres – det er meget vigtigere for os, at vi får skrivebordet tilbage, så vi kan kværne det igen og dermed forlænge levetiden mange gange, forklarer Flemming Hylkemejer.
Han understreger dog, at det ingenlunde er en miljømæssig katastrofe, hvis enkelte af de genskabte plader ender på forbrændingen i stedet for at finde vej tilbage til Convert.
– I forvejen er bordplader jo typisk en fiberplade, der har en lim i sig, og den bindefiber, vi bruger, er fuldstændig standardplastik, som man også bruger til alt muligt andet. Brænder du dem af, bliver de til kuldioxid og vand, så der er ikke noget ekstra kemi i det her overhovedet.
– Vi vil lige så gerne have en abonnementsordning, hvor vi dækker kundernes behov på mange forskellige områder, og eksempelvis kan tilbyde at udskifte bordplader til andre størrelser. I den kontekst kommer pladerne jo tilbage til os, men når vi i stedet sælger dem, er det ikke garanteret, og derfor har vi valgt at indføre den her pant-ordning, fortæller Morten Kallmayer.
Kunderne skal returnere
Panten på en bordplade er på 100 kr., og i modsætning til abonnementsordningen, hvor JK henter pladerne retur, er det meningen, at kunderne selv skal returnere de købte plader på kontorleverandørens adresse i enten Glostrup eller Aarhus.
Men I er jo eneforhandlere på det her i hele Norden – regner I med, at eksempelvis en kunde langt oppe i Norge vil køre til Glostrup eller Aarhus for at få 100 kr. retur?
– Det er selvfølgelig lidt langt at køre, men vores udgangspunkt er heller ikke, at det er private, der kommer til at købe det her produkt. Snakker vi i stedet om virksomheder, kan de jo godt have investeret i 100 skriveborde, og så snakker vi jo om 10.000 kr., så når vi kommer lidt op i volumen, tror jeg bestemt, folk vil være interesserede i at levere dem tilbage, lyder vurderingen fra Morten Kallmayer.
JK Office er for nyligt begyndt at opbygge et forhandlernetværk, og ifølge direktøren vil det på længere sigt også gøre det lettere for kunderne at levere de brugte plader retur.
– Godt nok er vi eneforhandlere, men vi vil gerne have vores forhandlere med på det her produkt også, og tanken er, at pladerne så også skal kunne returneres gennem dem, forklarer direktøren.
Egne præg på pladerne
Når bordpladerne kommer retur til JK Office, sendes de videre til Convert i Thy, hvor Flemming Hynkemejer og hans hold står for processen med at trylle de gamle plader om til nye.
– Her knuser vi pladerne, så det bliver fine træfibre, derefter blander vi en bindefiber i, og så samler vi i første omgang materialet i måtter, der minder om isoleringsmåtter, og presser efterfølgende måtterne sammen til en hård plade, forklarer Flemming Hynkemejer, adm. direktør hos Convert.
Også produktionsrester kan bruges i processen, og hos JK vil man desuden tilbyde kunderne, at de kan sætte deres egne præg på pladerne.
– Hvis man eksempelvis producerer cowboybukser eller bildæk, så vil man også kunne bruge fibre her fra, som man putter i pladen, så det giver en farve, og med en transparent melamin-overflade på bordene vil kunderne på den måde kunne se sporene fra deres egne produkter i pladen, forklarer Morten Kallmayer.
Men hvordan kan de her plader være bæredygtige, hvis der eksempelvis bliver blandet rester af bildæk i?
– Det er heller ikke fordi vi skal til at lave bordplader af cowboybukser eller bildæk, vi laver træplader om til træplader, men vi kan tilbyde at gøre dem lidt mere unikke ved at tilføje en lille smule af kundernes egne produkter, men ikke så meget at det giver en problemstilling i forhold til miljøet, forklarer JK-direktøren, der endnu engang understreger, hvorfor det er afgørende, at pladerne kommer tilbage i loopet.
– De plader, der er tilført andre fibre til, kan jo neddeles og puttes tilbage i produktionen igen og igen og igen, så fraktionerne til sidst bliver så små, at det ikke betyder noget, når pladen til sidst skal bortskaffes, lyder det.
Ifølge Morten Kallmayer skulle der dog gerne gå rigtig længe, før de nye, gamle bordplader må ende deres dage på forbrændingen fremfor i kværnen i Thy.
– Så længe der kan udvindes fibre af de her plader, kan de sådan set blive ved at køre igennem processen, og så begynder vi jo for alvor at kunne snakke om cirkularitet, slår han fast.