23948sdkhjf

Årets mest læste på Wood Supply – del 3

At krisetider fører til konsolidering, var 2011 et bevis på. Året bød på en stribe virksomhedsovertagelser – flere af dem var blandt de mest populære historier på Wood Supply.
Årets mest bemærkelsesværdige virksomhedssalg var – i hvert fald hvis man skal bedømme ud fra læsertallene på Wood Supply – da japanske Kyocera i juni måned overtog værktøjsproducenten Unimerco for 1,44 mia. kr.

Unimerco havde indtil da været kendt som virksomheden, der var ejet af sine medarbejdere, og Midtjylland fik således med handlen et par hundrede nye millionærer .

Et par måneder inden var en anden succesfuld jysk virksomhed, vinduesfabrikken Pro Tec, blevet solgt til svenskejede Inwido . - Et tilbud, der ikke kunne blive meget bedre , mente indehaver Bjarne Haulrik, der i aftalen sikrede sig, at familien fortsat ville få sin daglige gang i virksomheden efter salget.

To store handler på blot otte dage
I møbelbranchen fik vi to særdeles markante handler – begge i årets sidste kvartal og med lidt over en uges mellemrum.

Først offentliggjorde Bivas ejer, investeringsselskabet ALMC, en overtagelse af kapitalkæden Tæppeland . Samtidig med overtagelsen besluttede man at investere godt 40 mio. kr. i ny kapital til at gennemføre integrationen og investere i det nye Biva-Tæppeland-koncept.

Den følgende uge kom det efter flere måneders skriverier frem, at hæderkronede R. Randers var nået til vejs ende i sine bestræbelser på at afhænde livsværket.

R. Randers-familien havde efter sigende forhandlet med flere potentielle købere, men var til sidst nået til enighed med Radius Møbler – blandt andet fordi virksomhedens to ledere, Lars Andersen og Niels Kastrup, begge har fået en del af deres møbelopdragelse i netop R. Randers.

Læs også:
Årets mest læste på Wood Supply – del 1
Årets mest læste på Wood Supply – del 2
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109