23948sdkhjf

Biva køber Tæppeland

Møbelkæden går i offensiven og køber kapitalkæden Tæppeland, der med sine 26 butikker hører til Danmarks førende inden for detailhandel med tæpper og gulve.
Biva, der har 39 butikker landet over, køber Tæppeland med 26 butikker. Dermed skabes en ny, stærk aktør på det danske marked for boligindretning med en omsætning på over 600 mio. kr.

De to varemærker – Biva og Tæppeland – vil leve videre side om side, mens der ved sammenlægningen skabes betydelige synergieffekter bl.a. ved fælles butikker og markedsføring.

- Ved at lægge Biva og Tæppeland sammen opnår vi væsentlige fordele, og forventer at kunne tilbyde endnu bedre produkter og priser til gavn for vores kunder. Desuden kan vi gennemføre nogle væsentlige besparelser, som forbedrer effektivitet og indtjening, siger Torben Løvdal, der er adm. direktør i Biva.

Stærkere sammen end hver for sig
Investorerne bag det nye Biva-Tæppeland tilfører i forbindelse med fusionen godt 40 mio. kr. i ny kapital til at gennemføre integrationen og investere i det nye fælles koncept.

Majoritetsaktionær er fortsat investeringsselskabet ALMC (tidligere Straumur), ligesom også Ikeas tidligere koncernchef, Anders Moberg, fortsætter som medinvestor. Stifter og hidtidig ejer af Tæppeland, Jørn Jensen, træder ligeledes ind som medinvestor og får sæde i det fortsættende selskabs bestyrelse.

- Vi tror, at kunderne vil kunne lide vores nye fælles koncept, hvor vi i de enkelte butikker vil tilbyde et meget bredt udvalg af produkter, som komplementerer hinanden godt – møbler og gulvbelægning passer perfekt sammen. Vores to virksomheder bliver væsentlig stærkere sammen end hver for sig, siger Torben Løvdal, der fortsætter som adm. direktør i det nye selskab.
Læs mere om: Biva
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078