23948sdkhjf

Nyt om navne: Nye ansigter hos Troldtekt, Svanekøkkenet og Glaseksperten Døre og Vinduer

Fra og med oktober har 52-årige Ole Tønning Villumsen i rollen som Troldtekts nye salgschef skiftet facadeløsninger af stål ud med akustiklofter af træbeton. For Troldtekts nye salgschef ligger der mere end blot et nyt produkt i skiftet fra jobbet som dansk landechef hos Tata Steel.

– Jeg er fascineret af både produktet og virksomheden Troldtekt. Vi har at gøre med et kendt brand, som passer spot on, når det gælder de aktuelle byggetrends inden for akustikregulering, design og bæredygtighed. Og så er Troldtekt en veldrevet virksomhed, hvor jeg allerede fra dag ét har mærket en positiv stemning, siger Ole Tønning Villumsen.

Han hæfter sig ved de mange muligheder, der er forbundet med de klassiske Troldtekt plader af træ og cement.

– Troldtekt er et naturprodukt, som giver en imponerende vifte af muligheder med forskellige farver og strukturer, integreret ventilation og ikke mindst de nye designløsninger, som jeg glæder mig til at udbrede på det danske marked. Dertil kommer, at vi arbejder systematisk med cirkulær økonomi og dokumentation af vores bæredygtige indsatser, hvilket kun bliver endnu mere afgørende parametre med regeringens nye klimamål, siger han. 

Dansk produktion og et stærkt team
Når det gælder virksomheden, hæfter Ole Tønning Villumsen sig især ved to styrker:

– Jeg glæder mig over at komme til en virksomhed, hvor produktionen er tæt på, og hvor råvarerne er danske. Fabrikken er imponerende med automatisering og robotteknologi. En dansk fabrik giver også mulighed for at tage arkitekter og entreprenører med på besøg, så de kan se, hvordan produktet bliver skabt.

Som den anden styrke fremhæver han teamet, som tæller alt fra en 40-års jubilar til en hel række nyansatte kolleger. Jubilaren, som fejrer 40 år hos Troldtekt fredag den 1. november, er Hans Peter Aarslev. Han var salgschef frem til 2010, hvor han valgte at overlade stafetten til Bo Pedersen. Også Bo Pedersen har nu efter ni år på posten valgt at skifte rollen som salgschef ud med et job som projektkonsulent i Sydjylland og på Fyn.

– At begge mine forgængere stadig er i virksomheden, giver unikke muligheder. De har en masse relationer og hele historikken omkring produkter og kunder, som jeg kan trække på, siger Ole Tønning Villumsen.

Velkendt ansigt bliver ny salgschef i Svane Køkkenet Lyngby
Hos Svane Køkkenet Lyngby kan man offentliggøre et nyt samarbejde med den erfarne køkkenmand Michael Ahle. 

– Vi har været taknemmelig for at kunne tiltrække en mand, som vi har hørt meget godt om. Michael har mange års erfaring i køkkenbranchen og har været vant til at arbejde med drift. Det har været en stor mulighed for os at kunne til skaffe sådan en kapacitet, så det har vi valgt at gøre med det henblik på at få lidt vækst i markedet og få taget nogle markedsandele, fortæller Direktør Carsten Krag Eriksen fra Svane Køkkenet Odense & Lyngby i en pressemeddelelse.

Michael Ahle har i en årrække haft ledende stillinger inden for køkkenbranchen, herunder som både Salgschef og Filialchef for HTH retail.   

Michael kommer senest fra en stilling som Salgschef i HTH, hvor han har haft ansvar for den daglige drift og salgstiltag både ekstern og intern for alle HTH og uno form butikker på Sjælland og Fyn. 

Han er nu klar til at gribe styrepinden som ny Salgschef & Business Development Manager hos Svane Køkkenet Lyngby, hvor han får det overordnede ansvar for butikken, herunder drift og personaleledelse. 

- Jeg har altid haft et vågent øje til Svane Køkkenet og ser meget frem til, at være direkte involveret i den daglige drift, og er yderligere stærkt tiltrukket af, at blive en del af hele holdet hos Svane køkkenet i Lyngby og Odense, som er topprofessionelt og med en meget flad organisation, lyder det fra den nye salgschef.

– Jeg har stor respekt for hele Svane-familien og går derfor til opgaven med både stor ydmyghed og høje forventninger. Jeg glæder mig rigtig meget fortæller, Michael Ahle. 

Glaseksperten ansætter ny salgskonsulent 
Keld Olesen, 47 år, tiltrådte pr. 1. oktober 2019 som ny salgskonsulent hos Glaseksperten Vinduer og Døre i Hjørring. Her er hans primært opgave at servicere kunder i primært det øst- og sydjyske område.

Keld kommer senest fra en stilling som projektsalg- og rådgivningschef hos Kastrup Vinduet og har derudover 16 års erfaring med salg og projektudvikling fra tidligere ansættelser hos blandt andre Optimera og STM Vinduer.

Privat bor Keld med sin familie i Randers.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079