23948sdkhjf

Underskrevet: Bordproducent klar med sin egen stoleproduktion

De endelige designs er valgt, papirerne er underskrevet og de første prototyper er lige nu i produktion hos møbelproducenten Kristensen & Kristensen.

Inden længe står en ny stoleserie klar hos den familieejede virksomhed – møbelproducentens første stoleserie.

- Vi beskæftiger mere end 200 medarbejdere i produktionen af spiseborde og opbevaringsmøbler, så vi ser et kæmpe potentiale i at kunne tilbyde en komplet spisestue, siger Mikael Uhd, direktør for Kristensen & Kristensen, i en pressemeddelelse.

Virksomheden er normalt kendt for sine hårdtræsmøbler og plankeborde, og virksomheden tager derfor en ny retning med egen produktion af stole.

De stole, som Kristensen & Kristensen sælger nu, er importeret.

Samarbejde med Kvist-arving
Den nye retning i Kristensen & Kristensen sker i samarbejde med Michael Kvist, der tidligere på året forlod møbelfabrikken Kvist Industries for i stedet at starte som iværksætter.

Det sker under navnet Michael Kvist IPR, hvor drømmen er at samle mange af trådene i møbelindustrien.

I samarbejdet med Kristensen & Kristensen har Michael Kvists rolle primært været at udvælge og briefe designere til projektet.

Det er en mission, han er lykkedes med:

- Selvom forventningerne var høje, blev vi positivt overraskede over hvor kvalitative designforslag Michael Kvist IPR præsenterede os for. Det har været vanskeligt at snævre feltet ind, siger Mikael Uhd, der tog de små første skridt i samarbejdet med Michael Kvist i sommers. 

Blandt de nye stoledesigns er en stol af Mia Lagerman (tidligere Mia Gammelgaard), der lige nu bliver testet som prototype. De øvrige designere er endnu ikke offentliggjort.

Kristensen & Kristensen har hovedsæde i Esbjerg. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109