Norliving er gået konkurs oven på en periode med voksende kundeutilfredshed og alvorlige økonomiske problemer.
Det fremgår af Statstidende.
Virksomheden, som har solgt møbler via webshop og butik, er blevet kritiseret for at tage imod store beløb fra kunder uden at levere varerne. Ifølge det seneste regnskab havde Norliving et underskud på knap to millioner kroner og en negativ egenkapital på 1,6 millioner. Derudover fremgik det, at virksomheden skyldte 6,5 millioner kroner – herunder 2,1 millioner i forudbetalinger fra kunder.
AnnonceFlere medier, heriblandt Ekstra Bladet og TV 2 Kosmopol, har beskrevet, hvordan kunder er blevet snydt af møbelhandleren. Blandt andet har Hanne Allesø og hendes mand i maj betalt 45.870 kr. for en sofa, der aldrig er blevet leveret.
AnnonceFlere Trustpilot-anmeldelser underbygger ifølge Ekstra Bladet billedet af en virksomhed, der i månedsvis har taget imod betaling uden at levere de bestilte produkter. Selvom det er foregået i månedsvis, har virksomheden fortsat salget frem til konkursen.
AnnonceMikkel Elgstrøm og Patrick Jespersen ejer Norliving. Den fysiske butik ligger i nordsjællandske Hillerød.
Annonce Annonce