Med FSC i Amazonas: På hiking i uberørt regnskov
Vinderen af FSC Design Award – Mette Schelde – er landet i Brasilien, hvor hun skal være med til at sætte sit vinderdesign i produktion. Følg Mettes rejse her på Wood Supply.
Af Rasmus Gregersen
Hun er netop nu på sin vinderrejse i Brasilien, hvor hun blandt andet besøger en FSC-certificeret regnskov i Amazonas og et lokalt værksted.
I samarbejde med FSC Danmark vil vi her på Wood Supply i den kommende tid følge Mette og resten af FSC-delegationen fra sidelinjen. Det sker via en blog, som vi gengiver her på portalen.
Dag 5: På hiking i uberørt regnskov
Mennesket er ofte af den overbevisning, at vi er den altdominerende race, men i Amazonas’ tætte regnskov befinder vi os i dyrenes domæne, hvor vi blot er et let bytte for regnskovens rovdyr, hvis vi ikke følges med de lokale guider.
Vi kørte ud til en station, hvor de ansatte kontrollerer et stort stykke af regnskoven, som er 90 % uberørt. Det er deres opgave at beskytte regnskoven mod illegal fældning og bosætning, så skoven fortsat kan stå uberørt:
- Der er stadig problemer med folk, som vil udnytte naturen her – fx til at søge efter guld eller til at drive landbrug. Men området er unikt og bør kun bruges skånsomt og fx til forskning, som det bliver nu, fortæller Rodelson da Silva fra vagtpatruljen.
Det er sjældent, at uvedkommende personer får lov til at vandre i dette område, så vi var spændte på, hvad der ventede os, da vi trådte ind under det grønne loft, hvor træer og planter synes at vokse om kap for at nå solens stråler.
Rodelson og de andre i vagtpatruljen havde enten en machete eller en pistol på sig i tilfælde af, at vi ville blive angrebet af skovens farlige dyr. Rodelson førte an med macheten i hånden, som han også brugte til at gøre den smalle og snoede sti fremkommelig for os. De var meget rolige og det smittede af på os uerfarne danskere, som følte os sikre i deres nærvær.
Inden vi var nåede ret langt ind i skoven, stoppede Rodelson for at vise os et træ, hvor den brasilianske paranød vokser. Han tog sin machete frem og huggede den store runde nød over, som han havde fundet på jorden. Inden i den lå der en masse små paranødder, som han skrællede med macheten, så vi kunne smage.
Undervejs skulle vi krydse flere åer, hvor vi måtte gøre os umage med at holde balancen for ikke at falde i. Ofte var det sten og smalle rafter, som dannede overgangene. Varmen var trykkende, og den fugtige luft lod ikke sveden på vores pander tørre. Målet i dag var et vandfald, som vi efter to timers hiking nærmede os. Skridt for skridt blev den kraftige brummen fra det mægtige vandflad tydeligere, mens det glatte, orange terræn af ler blev stejlt nedadgående.
Da vi nåede vandfaldet, blæste dens enorme kræfter små partikler af vand på os, som var det støvregn. Samtidigt stod solens stråler ned langs vandet og lyste det op i et flot og funklende lys. Fra bredden lå der en stor træstamme, som førte ind under vandfaldet. Det benyttede drengene sig af, da sko og trøje blev taget af og vandfaldes masser blev indtaget. Trykket fra det kolde, faldende vand var enormt, og det var svært at blive stående på benene.
Inden vi gik tilbage til stationen vandrede vi forbi endnu et vandfald, vi stod dog denne gang på toppen, og de 80 meter ned dannede en fantastisk udsigt, hvor træerne i bunden lå som et stort grønt tæppe.
På vejen tilbage til stationen gik vi forbi en sø, hvor Rodelson fik øje på en alligator, som langsomt svømmede rundt i vandets overflade mellem grønne siv. Vi holdte os på afstand, men kiggede dog med stor fascination på det farlige dyr, som heldigvis ikke forsøgte at gøre os noget.
Da vi forlod stationen gennem regnskoven, kørte vi af våde og hullede lerveje, som fik bilerne til at skride fra side til side. Her stødte vi på endnu en forhindring, inden vi kunne vende tilbage til vores hotel. Et kæmpe træ var væltet på tværs af vejen og spærrede for alt gennemgang. Heldigvis var en mand fra vagtpatruljen kørt med os, og han var forberedt, da han havde en motorsav på ladet af bilen. Sammen vi fik flyttet de parterede grene væk fra vejen, og vi kunne komme hjem. Her er det skoven, der bestemmer, ingen tvivl om det.
Læs flere beretninger fra FSC-delegationens rejse:
Dag 1: Blandt slanger og indpakkede kufferter
Dag 2: Mødet med det grønne tæppe
Dag 3: Håndværkstraditioner mødes
Dag 4: Mødet med skovens arbejdere
Om rejsen
Mette Schelde skal frem til den 4. februar besøge Orsa Florestal, som driver store skovområder i Amazonas. Orsa arbejder med FSC og en lang række sociale projekter med udgangspunkt i ansvarlig skovdrift. Mette skal bo og arbejde i området ved Monte Dourado tæt på Amazonasfloden og helt tæt på naturen.
Om FSC Design Award
For femte år i træk sender FSC Danmark i år en ung designstuderende på en rejse ud i verden. Formålet er at åbne fremtidens formgiveres øjne for skovenes værdier og at vise dem, hvordan FSC er en stor del af løsningen på bevarelsen af vores skove.
De unge designere får samtidig en udfordring stillet på deres rejse. De skal udforme prototyper på deres designs i samarbejde med lokale værksteder og i lokale træsorter. I år går rejsen for første gang til Brasilien.
Konkurrencen udskrives af FSC Danmark, WWF Verdensnaturfonden og Nepenthes og støttes af DLH, PA Savværk, JYSK, Trip Trap, Ikea og FDB. Rejsen til Brasilien støttes af Orsa Florestal og EuroAmerican - Travel & Sustainable Tourism.
