23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Trælastkæde nærmer sig fire milliarder på ni måneder

Allerede tre måneder inden årets afslutning har Davidsen passeret sidste års omsætning med en betragtelig margin

Davidsens tre storopkøb har for alvor slået igennem på toplinjen.

Et friskt kvartalsregnskab fra den finske moderkoncern Kesko afslører således, at trælastkæden med de sønderjyske rødder på årets første ni måneder har haft en omsætning på 505 mio. euro, svarende til 3,8 mia. kr.

Sammenlignet med perioden året før er der tale om en stigning på 84 pct., og toplinjen har da også allerede passeret omsætningen for hele 2024, der endte på 3,0 mia. kr.

Det skyldes først og fremmest opkøbene af Roslev Trælasthandel, CF Petersen & Søn og Tømmergaarden, men i årsrapporten fremhæves det også, at det danske marked er på vej tilbage i gear.

”Salget er især steget i Danmark, Polen og de baltiske lande,” lyder det i ledelsesberetningen fra koncerndirektør Jorma Rauhala.

Et tungt indtog

Kesko købte sig i 2023 ind på den danske byggecenterscene, da koncernen overtog 90 pct. af aktierne i den hidtil familieejede byggecenterkæde.

Allerede ved indtoget lød det, at der var ambitioner om mere, og i 2024 kunne Davidsen så løfte sløret for det hidtil største opkøbstogt til dato.

Med overtagelsen af de tidligere XL-Byg-selskaber Roslev Trælasthandel, CF Petersen & Søn og Tømmergaarden, der i 2024 havde en samlet omsætning på omkring 3,5 mia. kr., stod forretningen til at vokse til omtrent dobbelt størrelse og udvide den geografiske tilstedeværelse markant.

Ifølge adm. direktør Henrik Clausen var det dog ikke alene udsigten til et bedre fodfæste i særligt det nord- og midtjyske, der gjorde de tre selskaber og i alt 26 forretninger til attraktive opkøbsmål.

- De tre er på mange måder forskellige men også ens. De er alle sammen drevet af et stærkt købmandskab og et enormt kundefokus og god lokal forankring, sagde Davidsen-direktøren i januar forud for overtagelsen.

Og selvom Henrik Clausen i samme ombæring medgav, at kæden med integrationen af de nye lokationer og ansatte stod overfor en stor opgave, understregede han, at holdet var klar til det pludselige vokseværk.

- Vi har igennem de sidste år arbejdet på at opbygge en stærk og robust organisation, hvor driftsmodellen bygger på et meget lokalt, decentralt mindset i den daglige drift og med et bagland på servicekontoret, hvor vi har styrket kompetencerne igennem flere år, lød det.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.024|