Klumme: Design har sin pris
Hvad er en rimelig pris for et æstetisk og funktionelt designermøbel? Skovafbrænding? Truede dyrearter? Nogen højere bud?
Det var rigtigt positivt at opleve, at især designstuderende og snedkerlærlinge havde interesse for bæredygtigt træ på årets CODE10-designmesse.
Det er vigtigt, fordi de bliver den næste generation af trendsættere, der skal bestemme hvad fremtidens møbler og brugsgenstande skal laves af.
Snart sidder de i kreative stillinger, og de skulle helst være bedre til at gennemskue fordelene ved at vælge bæredygtige materialer end deres forbilleder har været. Flere af de største danske designklassikere kan være lavet i træ, der er produceret under uhensigtsmæssige forhold for både miljø og mennesker. Det kan i hvert fald være svært at bevise det modsatte.
Den skabende designer
Når forbrugeren køber et produkt, så er det et skulderklap til designeren, fordi designeren har skabt sammenhæng mellem forbrugerens behov for æstetik og funktionalitet. Det er da absurd, hvis denne tilkendegivelse af designerens skaberevne samtidig støtter ødelæggelsen af verdens skove.
Skovafbrænding, overdreven hugst og brug af kemikalier er udbredte konsekvenser af efterspørgslen på visse træarter. Det er muligt, at møbelklassikeren vil eksistere i mange år, men hvis det er på bekostning af arbejdssikkerhed, forurenede vandløb og flere truede dyrearter, hvor god er den så at sidde i?
Bæredygtighed går ikke af mode
Man taler om, at fokus på bæredygtighed, miljø og det at være 'grøn' er en trend, der kan betale sig for virksomheder at hoppe med på.
Der er dog noget modstridende ved at tale om bæredygtighed som en trend, da trends er kendetegnet ved, at de fortager sig, fordi interessen skifter til noget nyt og anderledes.
Trends er flygtige og omskiftelige, hvilket netop ikke kendetegner bæredygtighed. Bæredygtighed er, når man benytter sig af naturen i et tempo, hvor naturen kan følge med, og som gør, at mange generationer får mulighed for at nyde godt af den. Bæredygtighed er altså en langtidsinvestering, der ikke går af mode.
Det kræver kreativ tænkning, hvis man virkelig ønsker at satse på bæredygtighed. For eksempel er populære træsorter som teak og mahogni ved at være truet på grund af overudnyttelse. Samtidig bugner skovene af træsorter, som få kender og benytter, men hvis æstetiske og funktionelle egenskaber er velegnede til træindustrien. Og så er det som regel billigt, fordi det har lav efterspørgsel.
Virksomhederne har magten
En simpel måde for virksomheder at sikre og at signalere, at træprodukter er udviklet til mindst mulig belastning for natur og mennesker, er ved at vælge FSC-ordningen. FSCs kamp mod ulovlig skovdrift, miljøbelastning og udnyttelse af arbejdskraft er ikke modstridende med trævareindustriens ønske om at tilbyde, hvad forbrugerne efterspørger.
Tværtimod viser en række undersøgelser, at det er til fordel for virksomheden at tilpasse sin virksomhed til bæredygtighed. Det har en positiv effekt på de ansattes tilfredshed, men også på bundlinjen, fordi det sender et positivt signal til forbrugeren.
FSC har aldrig haft til hensigt at overtale træindustrien til at holde sig fra skovene. FSC har en pragmatisk tilgang, hvor vi ønsker at indgå i kampen for at bevare verdens skove ved at involvere virksomhederne. Det er virksomhederne, der har magten til at vælge de produkter, som forbrugerne kan købe med god samvittighed.
Så er det, at bæredygtighed og design går op i en højere enhed. Når forbrugeren også investerer i fremtiden ved at lade sig friste til at købe tidens trends.
Kilde: FSC Danmark
