23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Tredje år i træk med underskud for Ilva

Møbelkæden Ilva er i gang med en større omstilling af forretningen, hvor butikkerne gøres mindre

De seneste år har det knebet for møbelkæden Ilva at få overskud på driften, og det lykkedes heller ikke i det forskudte regnskabsår 2024/25.

Selskabet skriver i en pressemeddelelse, at man ender med et driftsunderskud på 43,8 mio. kr., hvilket er en lille forbedring sammenlignet med underskuddet på 45 mio. kr. året før.

Omsætningen steg med 20 mio. kr. til 1,44 milliarder.

- Vi er ikke tilfredse med bundlinjen, men vi hæfter os ved, at vi har vi set tydelige tegn på fremgang i anden halvdel af året efter en udfordrende start på finansåret.

- Det giver os en styrket tro på, at den retning, vi har sat med vores nye forretningsstrategi, er den rigtige, siger administrerende direktør Kim Møller Mønster.

Et led i den nye strategi er at gøre 27 af bolighusene mindre - enten ved at reducere de eksisterende kvadratmeter eller finde mindre ejendomme i nærheden. Nogle bolighuse er også blevet lukket i processen.

Vil vinde midtermarkedet

Samtidig vil Ilva satse endnu mere på digitale kanaler, blandt andet i kraft af sin kundeklub, der har mere end 140.000 medlemmer.

- Ilva vil vinde midtermarkedet. Med vores volumen kan vi tilbyde de bedste priser i midtersegmentet samtidig med, at vi skal være bedst til at inspirere og hjælpe kunderne med at skabe deres drømmehjem, siger Kim Møller Mønster.

Ilva blev stiftet i 1961 og er i dag en del af Lars Larsen Group, efter at selskabet sammen med søsterkæden Idemøbler blev opkøbt i 2013.

Ilva og Idemøbler blev lagt sammen i 2019 under navnet Ilva.

Kæden driver i dag 45 møbelhuse i Danmark og Sverige og har hovedsæde i Sabro ved Aarhus.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web01