23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Køkkendirektør: - Jeg ville have været mindre bekymret som ung

Mads Skjoldby fortæller om livet bag direktørtitlen - fra stærk espresso til teamgym, Tottenham og ønsket om først og fremmest at være en god far
Annonce

Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter. Men vi har låst den op, så du kan få et indblik i, hvad du kan forvente af Wood Supply fremover.

Han står i spidsen for Vordingborg Køkkenet som direktør. Hverdagen er præget af salgstal, møder og ansvar - og en struktur, hvor notater på et stykke papir er afgørende for at kunne lukke dagen ned.

Annonce

Mads Skjoldby beskriver sig selv som arbejdsom og fokuseret. En leder, der tænker meget - og hurtigt. Det kan høres på hans talestrøm.

Privat fylder især hans datters gymnastik, træning og en motorcykel i weekenden. Og så er han manden, der serverer sin morgenespresso i et glas.

Hvad er det første, du gør, når du møder ind om morgenen?

Jeg laver en stærk espresso og trækker salgstallene.

Jeg læser så også mine noter fra dagen før. Det sidste, jeg gør, før jeg går hjem, er at skrive det ned, jeg skal tage fat på næste dag. Det er min måde at tømme hovedet på. Når det står på papiret, kan jeg sige farvel til dagen.

Om morgenen læser jeg noterne, kigger i kalenderen og forbereder mig mentalt på møderne. Men espressoen er vigtig - og den skal serveres i et glas.

Hvis du kunne leve dit liv på ny med den viden, du har nu - hvad ville du så gøre anderledes?

Annonce

Jeg ville have været mindre bekymret som ung. Mange stræber og stræber, men hvis man gør sig umage og udnytter sit talent, så skal tingene nok komme.

Grundlæggende er der ikke noget, jeg ville lave om. Jeg har ikke fortrudt noget i min karriere eller uddannelse - jeg ville gøre det hele igen. Måske ville jeg have passet lidt bedre på mig selv og rejst lidt mere.

Om artikelserien: Direktørens anden side

Direktørens anden side er en fast serie på Wood Supply, hvor vi går tættere på lederne i træ- og møbelbranchen.

Her handler det ikke om regnskaber, markedsandele og vækststrategier - men om mennesket bag titlen. Læserne får et personligt indblik i direktørernes hverdag, værdier, fritid og refleksioner.

Følger du med i sport?

Jeg holder med Tottenham.

Jeg begyndte at holde med dem omkring 2010, dengang Gareth Bale spillede der. Min datter var lille, og jeg havde tid til at se fodbold. Det har så udviklet sig derfra.

Annonce

Jeg er ærgerlig over, at Thomas Frank blev fyret. Jeg kan godt lide Thomas Franks måde at drive hold på. Det er analytisk, datadrevet og ikke bare mavefornemmelser. Det minder om at drive en virksomhed.

Derudover følger jeg med i MMA. Det er en fed sport. Der er respekt mellem kæmperne. Vi har Mark O. Madsen (MMA-udøver fra Falster, red.) hernede fra området, og jeg tager til stævner for at støtte, og fordi det er spændende.

Hvad vil dine medarbejdere drille dig med?

Udover Tottenham?

Jeg har en tendens til at sige noget, som de skriver ned. Der hænger en tavle i markedsføringen med citater. For eksempel sagde jeg engang: "Keep on the good squeezing", da vi skulle presse det sidste ud af året. Lidt dansk og lidt engelsk blandet sammen.

Hvad har du lært af en medarbejder?

Annonce

En gang sagde en kollega til mig: "Nu tager vi lige energiniveauet ned i et gear." Det lærte mig noget om tempo, og det nogle gange kan være for meget med den energi, man udstråler. 

En anden lærte mig noget om kunder. Jeg sagde engang: "Det tilbud kommer i næste uge." Han sagde: "Det må du aldrig sige. Vi har altid et godt tilbud." Det sidder stadig i mig.

Han sagde også: Du kan godt give en kunde 500 kr. i kompensation, men det fjerner ikke skrammen på lågen. Når pengene er brugt, er skrammen der stadig. Løs problemet ordentligt.

Hvad laver du i weekenden, som ikke har noget med arbejde at gøre?

Jeg har en datter, der dyrker gymnastik - teamgym - på seriøst niveau. Det fylder meget. Vi rejser rundt i Danmark til konkurrencer, og det betyder meget for mig at følge med i hendes udvikling.

Annonce

Jeg er også med i gymnastikforeningens bestyrelse. Foreningen har gjort meget for hende, og jeg vil gerne give noget tilbage. Jeg kan ikke lave gymnastik, men jeg kan bidrage organisatorisk og forretningsmæssigt. 

Derudover kan jeg godt lide at træne og cykle. Og så har jeg en motorcykel – en Suzuki Virago, en chopper – som jeg nyder at køre ture på i weekenden.

Hvad gør du for at koble helt af?

Det er faktisk et af mine problemer. Der er altid "fart på".

Men hvis jeg virkelig skal ned i gear, så læser jeg bøger. Jeg har en lille bibeskæftigelse som ekstern underviser på CBS, så jeg sætter mig ind i teori, som jeg skal videreformidle. Det kan jeg godt lide.

Og så kobler jeg helt af, når jeg er til gymnastik med min datter. Der er jeg i en helt anden verden.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Direktørens anden side Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|