En 29-årig maskinmester har overtaget driften af Ryslinge Savværk på Fyn efter mere end 20 år med samme ejer.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Julius Hauch Skovmand overtog savværket ved årets begyndelse uden tidligere erfaring som savværksejer, men med en baggrund inden for håndværk og en stærk interesse for træ. Savværket producerer blandt andet bindingsværk, tømmer og plankevarer i eg, lærk og douglasgran, og kundekredsen består primært af tømrermestre.