23948sdkhjf

Jysk har modtaget 5.000 ansøgninger til nye jobs i Marokko

De første butikker åbner til april, og der er stor interesse for at blive ansat hos Jysk

Butikkerne er ikke åbnet endnu, men der er allerede stor begejstring hos de lokale marrokanere. 

Det er der særligt for de jobmuligheder, der kommer i Jysk-butikkerne senere på året. Jysk åbner første butik i Casablanca til april. Der er allerede kommet over 5.000 ansøgninger til de ledige stillinger, der er slået op. 

- Når året er omme, regner vi med at have ansat 50 nye kolleger i Marokko. Det er fantastisk, at vi har modtaget så mange ansøgninger allerede, og vi er meget stolte af interessen for at arbejde i Jysk, især i et marked, hvor vi endnu ikke er kendte. Vi er meget glade for, at folk har taget godt imod os – både nye kolleger og samarbejdspartnere, siger Mikael Nielsen, der er Executive Vice President for Retail hos JYSK, i en pressemeddelelse. 

Nye medarbejdere til Brabrand

Til at starte med åbner JYSK to butikker og en webshop. Sideløbende med de to første åbninger arbejdes der videre med planerne om flere butiksåbninger i Marokko.

Indtil videre er der ansat 18 nye kolleger i Marokko: fem butikschefer, to til det nye lager, og 11 administrative medarbejdere til det lokale hovedkontor i Casablanca.

- Vores nye kolleger til butikkerne, lageret og i administrationen har allerede haft træning på enten hovedkontoret i Brabrand eller i nogle af vores andre Jysk-lande, så de er helt klar til at åbne vores første butikker i Marokko, udtaler Igor Raić, Country Director for Jysk Marokko.

Processen med at ansætte fortsætter løbende, i takt med at flere butikker åbner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079