23948sdkhjf

Kontorkæmpe afslører endnu et rekordresultat - flere opkøb på vej

Holmris B8 har leveret det bedste resultat i virksomhedens historie

Sidste sommer viste Holmris B8 sig nærmest immun overfor den generelle afmatning, som resten af branchen har mærket i 2023. Ordrebogen boomede og en forventet recession udeblev. 

Nu gør kontorkæmpen det igen med sit seneste regnskab. 

- Det er det bedste regnskab i Holmris B8's historie, og vi er yderst tilfredse, udtaler administrerende direktør, Flemming Windfeld, i en pressemeddelelse.

Omætningen landede på 1,3 milliarder kroner, mens driftsresultatet ligeledes fløj i vejret med 12,5 procents stigning sammenlignet med sidste års i forvejen rekordhøje resultater. 

- Vi har den plads i markedet, som vi skal have, og vi er lykkes med at vinde andele og samtidig udvide vores forretning uden for Danmarks grænser, fortsætter direktøren i pressemeddelelsen.

Flere opkøb på vej

I 2023 kom Holmris B8 på nye hænder hos den hollandske kapitalfond, Mentha Capital, som altså nu kan juble hele vejen til banken. 

Flemming Windfeld luftede tidligere på året, hvordan Holmris B8 og den nye ejerkreds har planer om at vokse til dobbelt størrelse de kommende år - både indenfor og udenfor landets grænser. 

Og hele to gange i løbet af det forgangne år satte virksomheden handling bag ordene. Først da de resterende aktier i Holmris' norske ben blev købt op og sidenhen, da man overtog svenske AB Lindelöf i maj. 

Men legen stopper tilsyneladende ikke her, for Holmris B8 teaser, at der kan være flere "mulige opkøb af selskaber eller aktiviteter på nærliggende markeder" på vej. 

Derfor er forventningerne til det kommende år da også fortsat vækst i både drift og omsætning blandt andet som følge af AB Lindelöf-opkøbet, der er sket efter afslutningen af 2023/24-regnskabet.  

Wood Supply arbejder på at indhente supplerende kommentarer fra administrerende direktør hos Holmris B8, Flemming Windfeld. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094