23948sdkhjf

Holmris blev opkøbt af hollandsk gigant: Nu opkøber selskabet selv i udlandet

Kontorkæmpen Holmris B8 blev tilbage i januar opkøbt af den hollandske kapitalfond Mentha. 

I samme ombæring røbede direktør i Holmris-selskabet, Flemming Windfeld, at man havde store ambitioner for virksomheden efter det dengang nylige opkøb. 

- Vi skal være større. Min drøm er, at vi fordobler vores forretning, og det skal gerne være over en tidshorisont på fem år. Det burde vi kunne, sagde direktøren til Wood Supply i slutningen af januar. 

Nu har Holmris B8 selv foretaget et stort opkøb af det norske selskab Holmris/Formfunk, som man tidligere ejede 40 procent af.

Nu ejer man 100 procent. 

Det siger Flemming Windfeld til Wood Supply.

- Det er en del af vores vækststrategi uden for Danmark, som vi nu speeder op i forbindelse med, at vi selv blev opkøbt af en udenlandsk kapitalfond. 

- Den norske virksomhed passer strategisk ind i vores forretning, så derfor giver det rigtig god mening for os. Det giver os et godt udgangspunkt i Norge, siger Holmris B8-direktøren. 

Holmris/Formfunk har kontor og showroom i den norske hovedstad Oslo. 

Udlandsekspansion

Dermed udvider kontorkæmpen altså sine aktiviteter mod det norske naboland - men det er ikke det eneste nordiske land, hvor man allerede er til stede. 

Flemming Windfeld oplyser således, at man allerede har en person siddende i Stockholm til at passe de svenske aktiviteter - ligesom man har et hold siddende i Hamburg til at pleje de nordtyske forbindelser. 

- Man skal tage det som et udtryk for, at der, hvor vi gerne vil vækste, er uden for landets grænser. Vores mantra er desuden at følge vores danske kunder ud i Norden og faktisk hele verden, siger Flemming Windfeld. 

Fungerende direktør i Holmris/Formfunk, Gisle Enger Ullbråten, fortsætter desuden sit engagement i det norske selskab og bliver samtidig en del af ejerkredsen i Holmris B8. 

- Det er en del af strategien om, at vi tror på planen og retningen. Der skal bare mere fart på den plan. Fuldstændig som da den hollandske kapitalfond opkøbte os, forklarer Flemming Windfeld.

Holmris/Formfunk beskæftiger i alt 20 personer.

Se nøgletal for:
Læs mere om: opkøb møbler KONTORER
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.408