23948sdkhjf

Solgte sine sidste procent: Nu har stifter også sluppet direktør-posten i designvirksomhed

Da Martin Kornbek Hansen ved årsskiftet overdrog sine sidste 10 pct. af &Tradition til familien Holch Povlsen, forlod han også direktørrollen i designvirksomheden, som han stiftede i 2010.

Det skriver DetailWatch på baggrund af en registrering i CVR samt et opslag på LinkedIn, hvor stifteren selv uddyber.

”Efter mange fantastiske år med at drive &Tradition i samarbejde med en masse dygtige og skønne mennesker gennem årene, er min rolle som administrerende direktør i &Tradition nu forbi og et nyt kapitel begynder,” skriver Martin Kornbek Hansen, der i forbindelse med salget af sin aktiepost i &Tradition i stedet købte sig ind i Frandsen og Verpan, der drives af Holch Povlsens Nine United Scandinavia.

”Jeg ser frem til at fortsætte mit arbejde og nye partnerskaber med alle kolleger i Nine United og associerede virksomheder. Mit fokus vil være på forretningsudvikling og at støtte &Traditon, Nine United Scandinavia & Nine United Europe,” skriver &Tradition-stifteren, der således ikke slipper livsværket helt.

Direktørdepechen hos designvirksomheden overtages af Marie Honda, der kommer fra en lang karriere i tøjbranchen. Ifølge DetailWatch har hun i mere end 15 år været en del af H&M Group, hvor hun primært har arbejdet med mærket COS, der under Hondas ledelse har undergået en voldsom ekspansion.

Nu han hun altså skiftet tøj ud med møbler, og er trådt ind i en virksomhed, der også har været på lidt af en vækstrejse de seneste år. Siden 2018 er toplinjen vokset fra 196 til 721 mio. kr., ligesom der hvert af de seneste fem år er sat rekord på bundlinjen, hvor resultatet senest lød på 175 mio. kr. efter skat.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078