Forskere kortlægger verdens første trægenom

I takt med den stigende bekymring for globale klimaændringer rettes fokus i stadig større grad mod alternative energikilder.

En mulighed er at lade træer producere biomasse, som kan omdannes til strøm i kraftværker, eller flydende brændstoffer som kan bruges i f.eks. biler. Et vigtigt led i at gøre bioenergi til et konkurrencedygtigt alternativ til olie, er muligheden for at producere store mængder biomasse på et lille areal.

Indenfor træforædlingen har forskerne i mange år arbejdet med forskellige arter af poppel. Poplerne er kendt for deres hurtige naturlige vækst under både europæiske og nordamerikanske klimaforhold. Desuden producerer arter af poppel frø efter relativt få år, sammenlignet med andre træarter, hvilket letter forædlingsarbejdet.

De amerikanske energimyndigheder koordinerer og medfinansierer en international forskergruppe fra 34 videnskabelige institutioner verden over, som laver genetiske undersøgelser af relevante energiafgrøder.

Mere end 4 års forskningsindsats har nu båret frugt i form af kortlægningen af den samlede arvemasse for Vestamerikansk balsampoppel (Populus trichocarpa). Resultatet er netop offentliggjort af forskere fra Flanderns Interuniversitet, i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Den samlede arvemasse for vestamerikansk balsampoppel er relativt lille med ’kun’ 480 millioner basepar (DNA’ets byggesten). Til sammenligning er genomet for arter af fyr ca. 50 gange større.

Også herhjemme vækker resultaterne opsigt. Professor i genetik på Landbohøjskolen, Erik Kjær, kalder ifølge Ingeniøren genomet interessant og et stort gennembrud.

- Poplen er skovfolkenes modeltræ. Det er det træ, der er blevet forsket mest i, og det er den amerikanske energistyrelse, der har støttet de amerikanske forskere, der har gennemført sekventeringen. Det er et nyt kapitel i biologibogen, siger han til Ingeniøren ifølge Træ Er Miljø.

Med de nye informationer har molekylærbiologerne et vigtigt redskab til at finde ud af hvilke funktioner hver enkelt gen har i poppel. Dette kan give større viden om hvordan træer fungerer, men også svar på mere generelle biologiske spørgsmål om livets udvikling.

Kendskabet til poppel-genomet kan også føre til udvikling af genetisk modificerede planter, med højere tilvækst og en kemisk sammensætning af veddet, som er mere velegnet til fremstilling af f.eks. bioethanol end naturligt poppelved.

Poppelarten er som navnet antyder hjemmehørende i Amerika, langs hele den nordamerikanske vestkyst, men træarten er også udbredt i Danmark. Træarten anvendes ofte langs veje og ved læplantninger.

Kilde: Træ er Miljø. /