Mens byggeriet stadig er i gang på Ripple Residence i Nordhavn i København, skifter den særlige boligejendom hænder.
Urban Partners sælger projektet, der via brug af blandt andet træ forventes at få en CO2-udledning i omegnen af 5 kilo pr. kvm pr. år, til den tyske ejendomsinvestor Proteus GmbH.
Annonce- Denne transaktion markerer en vigtig milepæl for Urban Partners og demonstrerer styrken i privat kapital til at accelerere skalerbare løsninger på de udfordringer, vores byer står overfor – fra bæredygtige boliger til energieffektive systemer, udtaler Thomas Riise-Jakobsen, landechef i Urban Partners, i en pressemeddelelse.
AnnonceTotalentreprenøren 5E samarbejder med CLT-Danmark om råhuset i træ.
Af andre aktører på projektet finder man blandt andet Henning Larsen som arkitekt og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.
Ripple Residence består af to etagebygninger med i alt 115 boligenheder samt to erhvervslokaler på samlet cirka 13.000 kvm. Den første bygning blev udbudt som ejerboliger. Den anden bygning er den ejendom, som nu overtages af Proteus GmbH.
Annonce- I takt med at efterspørgslen efter bæredygtige ejendomme fortsætter med at stige, viser Ripple Residence, hvordan ambitiøst lavemissionsdesign med brug af træbyggeri, geotermisk opvarmning, solenergi og intelligente microgrid-løsninger kan realiseres i stor skala og samtidig være kommercielt attraktivt, siger Thomas Riise-Jakobsen om projektet.
AnnonceIndflytning ventes i sommeren 2026.
Annonce

