23948sdkhjf

Fredericia Furniture flytter polster-produktionen mod øst

Fredericia Furniture flytter nu sin produktion af polstermøbler fra hjembyen til Svendborg, hvor virksomheden for to år siden gjorde sit allerførste opkøb.

I 2020 overtog Fredericia Furniture den tidligere Erik Jørgensen Møbelfabrik i Tved nord for Svendborg med et budskab om at fastholde produktionen af klassiske polstermøbler på Sydfyn.

– Vi har, siden vi overtog, arbejdet målrettet på at fastholde og sikre vores produktionskapacitet i Svendborg med ansættelser og nye lærlinge. Vi har blandt andet tredoblet antallet af arbejdsstationer, der kan fremstille Wegners ikoniske Ox Chair - et kompliceret, men også fysisk krævende produkt at udføre, udtaler Michael Borch, COO i Fredericia Furniture, og fortsætter:

– Samtidig har vi investereret i ny teknologi i form af en robot til delvis automatisering af udskæring af læder og stof, hvilket blandt andet har til formål at minimere mængden af stof og læder, der kasseres som fraskær, og dermed gøre produktionen mere bæredygtig og effektiv.

Fremtidssikring med en snert af vemod

Nu tager Fredericia Furniture endnu et skridt i retning af at fremtidssikre produktionen af polstermøbler i Danmark, hvor polsterkompetencerne fremover samles. Over de næste måneder flyttes polsterproduktionen således fra virksomhedens systue og polsteri i Fredericia til afdelingen i Svendborg. Det betyder blandt andet, at Børge Mogensens klassiske sofaer fremover skal produceres af de samme hænder som Wegners Ox Chair og den kendte Delphi-sofa.

Ifølge Kaja Møller, adm. direktør i Fredericia Furniture, har det imidlertid ikke været nogen let beslutning at træffe. Sammenlægningen betyder nemlig enden på mere end 100 års produktion af polstermøbler i Fredericia, hvor Børge Mogensen i 1960’erne udviklede sin serie af lædermøbler i samarbejde med netop dette polsteri.

– Det er naturligvis vemodigt, at der ikke længere skal polstres sofaer i Fredericia, men vi får en meget mere fremtidssikret produktion ved at samle kræfterne i Svendborg. Her kan vi skabe et kraftcenter for polsterkompetencer, hvor de allerfineste møbelklassikere i Danmark bliver produceret, fortæller Kaja Møller.

Ifølge Fredericia-direktøren er det ambitionen, at Svendborg skal være stedet, hvor landets bedste syersker og polstrere kan bruge og udvikle håndværket, og Kaja Møller vurderer, at tidspunktet er rigtigt.

– De seneste måneders usikre markedssituation bekræfter kun, at sammenlægningen er rettidig omhu i forhold til at fremtidssikre vores virksomhed og produktionen af polstermøbler i Danmark, fastslår hun.

Selvom Fredericia Furniture nu samler sin sy- og polsterkompetence i Svendborg, vil hovedparten af virksomhedens ansatte fortsat være at finde på Treldevej i Fredericia. Her vil der fremover være fokus på overfladebehandling af træemner, montage af halvfabrikata, kvalitetskontrol og logistik. Treldevej forbliver desuden Fredericia Furnitures hovedkontor med administrative funktioner som kundeservice, salgssupport, økonomi, it, indkøb og produktudvikling.

Se nøgletal for:
Læs mere om: fredericia furniture
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Med hjælp fra en Teleskopkran rejser 27-årig tømrermester træelementhuse i lange baner
Nordic Wood Industries styrker bestyrelsen med erfaren profil
Indretningskoncern rekrutterer tungt branchenavn
Træfolk: Pluk nemme CO2-gevinster med mere træ i byggeriet
Bygma Frederiksværk sætter gammel kending i direktørstolen
Fra kontingent i en cigarkasse til 67.000 tilskuere og et velkendt brand: Organisationer hylder Skills
Andre Nordiske Medier
Building Supply DK
Mester Tidende
Licitationen

Send til en kollega

0.409