23948sdkhjf

Designvirksomhed har flere sager som den mod Coop: - Det skriger jo til himlen

Det var en længe ventet forløsning, da Ferm Living i april fik Østre Landsrets ord for, at Coop havde kopieret et af designvirksomhedens produkter, plantekassen Plant Box.

Men allerede kort efter domsafsigelsen udtalte direktør Peter Vedel til Wood Supply, at "der lander en håndfuld lignende kopisager på mit bord alene den næste uge".

Siden er bunken af mulige kopisager kun taget til, og det er umuligt at nå dem alle. 

Selv om der er verserende sager over hele verden, er det de hjemlige kopister, der går direktøren mest på, fortæller han til Finans.

- Det er et fundamentalt problem, som vi hele tiden er nødt til at forholde os til og bekæmpe. Det må vi gøre med de værktøjer, vi har, men det, der selvfølgelig frustrerer mig mest, er, at vi også skal kæmpe mod danske virksomheder, og endda også danske folkeejede virksomheder. Det skriger jo til himlen, siger Peter Vedel til mediet.

Langvarigt tovtrækkeri

Sagen mellem Coop og Ferm Living går fire år tilbage. 

Coop havde bestilt en plantekasse fra underleverandøren Wolly med et billede af Ferm Livings Plant Box som reference. Den internationalt anerkendte designvirksomhed to anstød af den store lighed mellem produkterne, og sagen endte i Sø- og Handelsretten.

Her konkluderede man, at der ikke var tale om en kopivare fra Coops side, da produktet fra Wolly var i væsentligt ringere kvalitet.

Den forklaring holdt ikke vand for Ferm Living, som tog sagen videre til Østre Landsret, der omstødte dommen.

Dommen får dog ikke betydning for Coops fremtidige vareindkøb, sagde Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, dengang til Børsen.

– Vi er i forvejen ekstremt opmærksomme på, at vi ikke køber varer, der krænker nogens rettigheder. Den aktuelle sag viser, der er flere fortolkninger af det, men det får ikke nogen som helst konsekvenser for måden, vi køber varer på, udtalte han til mediet fire år efter sagens start.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079