23948sdkhjf

CLT-boom er ikke lige om hjørnet - men markedet viser stigende interesse

CLT - krydslamineret massivtræ – vinder frem og det skyldes især bæredygtige og klimavenlige kvaliteter. Men det tager tid før CLT for alvor vinder indpas i dansk byggeri, vurderer eksperter

De danske byggetraditioner har lige siden 1100-tallet, hvor kirkebyggerierne tog fart, været bundet meget op på teglværkerne. De brændte lersten kom til Danmark sydfra, og rejsende håndværkere fra Italien, Tyskland, Holland og andre sydeuropæiske lande, lærte de danske kolleger at mure med teglsten.

Først langt senere – i 1950’erne og 1960’erne kom der fart i betonelementerne som de foretrukne byggematerialer.

Siden firserne har træhusbyggeri dog vundet stille og roligt frem i Danmark. I starten var det de ”svenske træhuse”, vi mest så med mellemrum i det danske landskab, og sommerhuse har man altid bygget meget i træ. Typisk som et betonfundament eller et punktfundament med et træskelet med isolering og en ydre klimaskærm. Nu har et stigende fokus på klimaet og miljøet har for alvor igen sat fokus på træet som byggemateriale.

Træ gennem mange år

Virksomheder som Scandibyg og andre har opført huse og præfabrikater af forskellig art til det danske marked gennem mange år. Det gælder trækassetter, traditionelle træhuse mv. I de senere år har træet bredt sig ind i klyngehuse, rækkehuse mv. Der gælder de samme krav til træhuse, som gælder for alle andre typer af huse, nemlig krav til brand, fugt og støj.

I dag bygges der som bekendt en del træhuse i Danmark, godt hjulpet på vej af arkitekter, der ser nye designmuligheder, ofte i kombination med andre byggematerialer, som beton, stål og tegl.

På grund af brandkrav til højhusbyggeri, er det først i de senere år, at det er blevet tilladt at bygge med træ i højden. Der skal tages særlige forholdsregler, så brandkravene er overholdt.

Relativt nyt i Danmark

CLT, det krydslaminerede massivræ, er som byggekoncept i Danmark ret nyt. Produktionen af tykke, krydslimede stave i massivtræ i elementform, skåret og fræset med høj præcision, er opfundet i Østrig, hvor der er opstået en hel industri med konceptet, der i byggemetode minder meget om at håndtere betonelementer og sætte dem sammen på byggepladsen. Senere er traditionelle trænationer som Sverige og også Norge kommet til, og her finder man i dag ligeledes en industriproduktion af CLT.

Danmark er senere med på bølgen. Det er først i de i de seneste tre-fire år, at CLT har vundet lidt momentum. Der er ingen produktion af CLT elementer i Danmark – endnu i hvert fald - for udbredelsen af CLT som byggemateriale er ikke stor nok til at kunne bære en dansk produktion.

Et supplement

Træbyggeri kommer formentligt aldrig til at overtage markedet fra beton og tegl, men vil blive et godt supplement:

- Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket er en indlæringsproces i gang hos de danske arkitekter, entreprenører og byggefirmaer, som lige skal lære, hvordan man bygger et hus med CLT. Men når først det er kørt ind, så tror jeg på et boom, fordi det er effektivt, og det er miljøvenligt, og her tænker jeg ikke mindst på CO2, siger direktør Per Thomas Dahl fra CLT Danmark, der sælger CLT elementer og -byggerier fra østrigske KLH i Danmark.

Han suppleres af sin kollega og konkurrent på det danske marked, Kenny Holm, fra det svenske firma Södra:

- Det er først inden for de senere år, at CLT er begyndt at vinde genklang i det danske marked, siger Kenny Holm.

Det tager tid

Både CLT Danmark og Södra har gang i forskellige projekter, og begge firmaer får mange forespørgsler på levering og montering af CLT elementer.

Begge er også enige om, at det vil tage tid inden det for alvor slår igennem.

- Der er en række fordomme, vi lige skal have ryddet af vejen, og det kræver eksempler på byggerier, og det kræver at branchen lærer, hvordan man bygger rigtigt op med CLT.

Derfor tilbyder begge firmaer at have folk på stedet til at hjælpe med at få de første elementer på plads, så montører og håndværkere får det lært rigtigt fra starten.

- Der kan være nogle spørgsmål om, hvordan man håndterer montagen korrekt, og her står vi klar, siger begge repræsentanter.

- Men når først kravene til CO2 reduktion for alvor slår igennem, så vil det komme, fordi træ er et meget CO2 venligt materiale at bygge huse i, og det kan sagtens kombineres med andre byggematerialer, siger Per Thomas Dahl til Mester Tidende.

Flere projekter i gang

Et eksempel på CLT byggeri er Børnehuset Grønnegården i Gladsaxe. Et andet børnehus er ved at blive startet op i Roskilde, og i Hillerød er endnu et CLT skolebyggeri undervejs.

- Vi vurderer mulighederne fra projekt til projekt. Ofte leverer vi CLT som en kombination med andre byggematerialer, eksempelvis betonelementer, og det fungerer rigtigt fint. Vi vil meget gerne med i projektet så tidligt som muligt, så det kan planlægges og beregnes rigtigt fra start, fortæller Kenny Holm fra Södra. Den svenske fabrik ligger lige nord for Varberg, og det betyder nem transport til Danmark.

- De typiske spørgsmål til CLT går på kombinationen af træelementer og vort våde klima, men gjort rigtigt, er det faktisk ikke et problem, fortæller Per Thomas Dahl.

CLT er konstrueret af grantræ, der som materiale ikke er særligt fugtsugende, og kan leveres med endeforsegling samt folie på fladerne, så vandet ikke kan trænge ind i træet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109