23948sdkhjf

Fusion gik over al forventning: Nu var det jo min egen idé, men…

Hos kontorleverandøren Scan Office Group kan man ikke blot glæde sig over et veloverstået regnskabsår, hvor et nyt forretningsområde vejede op for en del af det tabte møbelsalg.

Året bød også på en fusion af de forskellige grene af virksomheden, således forretningen nu er samlet under navnet Scan Office Group. Og det har ført til såvel forventede som uforudsete gevinster i koncernen.

Det fortæller indehaver og direktør Finn Viggo Nielsen. 

– Nu var fusionen jo godt nok min egen idé, men det er blevet endnu bedre, end jeg havde forestillet mig, fortæller direktøren, der ikke havde gjort sig nogen forestillinger om en verdensomspændende pandemi, da fusioneringsplanerne blev lagt.

– Men på grund af Covid19 har det måske været endnu mere hensigtsmæssigt at fusionere, vurderer han.

Vurderingen skyldes ikke mindst, at der i de senere år er investeret omkring 20 mio. kr. i udviklingen af digitale platforme hos kontorforsyningsgrenen Redoffice, som kontormøbelgrenen Scan Office har haft stor gavn af i en coronatid med kraftigt øget nethandel. 

Kundekartoteket en kæmpe fordel

Fusionen skulle også vise sig at få betydning for det nye forretningsområde, koncernen kastede sig over i foråret. 

En hurtig beslutning i pandemiens begyndelse betød ifølge Finn Viggo Nielsen, at Scan Office har været blandt de førende leverandører af danske værnemidler, og også her har fusionen været en fordel.

– Værnemidlerne har vi forhandlet gennem Redoffice-divisionen, men når vi kunne blive markedsførende på området, skyldes det i høj grad, at Scan Office har været en af de ledende leverandører af kontormøbler til det offentlige. Derfor var kundekartoteket en kæmpe fordel og en af grundende til, at vi i de første måneder var storleverandør af værnemidler til det offentlige, forklarer Finn Viggo Nielsen.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266