23948sdkhjf

Stort kup i Skive: 27 paller vinduer stjålet med hjælp fra uvidende chauffør

Da de ansatte hos maskinvirksomheden TBS i Skive sidste mandag mødte ind, var det til et noget uventet syn. De 27 paller med nye vinduer, der stod hegnet ind langs gavlen og repræsenterede en værdi af 450.000 kr., var nemlig pist væk.

Det skriver Skive Folkeblad.

Aftenen forinden var en lokal chauffør blevet ringet op af nogen, der udgav sig for at være fra et tømrerfirma, og som havde fortalt, at vinduerne hos TBS på Holstebrovej var blevet fejlleveret. Selvom chaufføren undrede sig noget over tidspunktet, ankom han til virksomheden ved en 23-tiden, klar til at fragte vinduerne til Herning.

Flyttearbejdet vakte en del undren hos områdets beboere, og selvom forklaringen også her lød, at der var tale om en fejlleverance, valgte en vågen beboer at registrere kranvognens nummerplade, så den let kunne spores. Da Niels Thomsen, projektchef ved TBS, mandag fandt frem til adressen i Herning, hvor den første chauffør havde leveret de 27 paller, var vinduerne dog igen på farten. En ny chauffør var nemlig hyret ind for at bringe tyvekosterne videre til Vejle, men med politiets mellemkomst blev bilen stoppet på vejen.

Således var de stjålne vinduer mandag ved 19-tiden tilbage på Holstebrovej i Skive, til stor glæde for Niels Thomsen, der kalder det vanvittigt, at nogen kan finde på at stjæle på den måde.

– Vi har aldrig oplevet noget lignende før. Det havde forsikringsselskabet heller ikke, sagde de, fortæller projektchefen til avisen.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094