23948sdkhjf

Dansk Industri: Danmark hiver milliarder ind på eksport af kvalitets-møbler og -legetøj

Danske produkter er særligt kendetegnet ved høj kvalitet og ifølge Dansk Industri (DI) er halvdelen af den danske vareeksport i så høj kvalitet, at udlandet gerne betaler ekstra. Det skriver danskindustri.dk.

De danske virksomheder er med i toppen af den europæiske kvalitetselite, hvor eksport af såkaldte "up market-produkter", der blandt andet tæller kvalitets-møbler og -legetøj, sikrer Danmark 135 mia. kr. ekstra om året i forhold til, hvis de skulle være solgt til europæiske gennemsnitspriser.

Men skal vi blive der, kan vi ikke hvile på laurbærrene, lyder det fra chefanalytiker i DI, Allan Sørensen.

Kun overgået af Irland, Tyskland og Holland
Han siger i sin analyse, at hvis Danmark skal fortsætte med at hive ekstra milliarder ind i eksportindtægter, skal der investeringer til. Vi skal kigge på forskning, innovation og produktudvikling, fordi den danske position er afhængig af, at produkterne er noget særligt.

Hvis der var EM i eksport fra den såkaldt dyre ende, ville danske virksomheder lande på en fjerdeplads kun overgået af Irland, Tyskland og Holland.

Analytikeren siger, at danske virksomheder gør meget for at få deres produkter til at adskille sig fra det øvrige udvalg, man kan få hos konkurrenterne.

Kvalitet, design og bæredygtige produkter 
- Fysisk kvalitet, design og skræddersyede løsninger er blandt de egenskaber, som kan give varer en høj værdi. Ansvarlig produktion og bæredygtige produkter er ofte også noget som kunderne vil betale ekstra for, siger DIs chefanalytiker.

Der er dog et men. DIs analyse viser også, at 10-15 pct. af de danske kvalitetsprodukter hvert år falder ned i en lavere prisklasse.

Der peger analytikeren på den benhårde konkurrence, hvor konkurrenterne hurtigt lurer, hvad der giver kunderne ekstra værdi - og virksomheden højere salgspriser. Derfor skal der, ifølge Dansk Industri, en indsats til for at bevare positionen.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125