23948sdkhjf

Nyt dansk møbelbrand indtager København

Torsdag 28. marts åbnede møbelbrandet Alton & Heim sin første butik i København, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Dermed har den danske møbelvirksomhed nu adresse tre steder: i Aarhus, København og Oslo.

Den nye butik i København har fået adresse i det gamle Musikteater og kommer til at fungere som Alton & Heims nye flagship store.

Inden den nye butik kunne tages i brug har lokalerne dog gennemgået en omfattende renovering, hvor Dinesen Floors blandt andet har lagt nye gulve i lokalerne.

Alton & Heim sætter en ære i bæredygtig produktion med FSC-certificeret træ og genbrugsmaterialer. Samtidig har alle møblerne en fast pris og kommer aldrig på tilbud:

- Købet af et langvarigt forbrugsgode skal ikke give kunden usikkerhed på noget så vigtigt som prisen. Den rigtige pris er som regel altid den, som kunden ender med at betale. Vi har valgt at sige, at sådan skal det være hele året, siger Henrik Althoehn Henriksen, grundlægger af Alton & Heim og tidligere en af grundlæggerne bag Bolia.com.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094