23948sdkhjf

58 års møbelhistorie er snart slut

Fem årtiers nordjysk erhvervshistorie er snart fortid. Branchen gennemgår store forandringer, lyder det fra indehaverne

Det er et familiefirma, der de seneste mange år har haft sorte tal på bundlinjen - Haungaard Møbler i Hjørring. 

Og ægteparret bag har sat deres aftryk i en masse hjem i Nordjylland med rådgivning og designmøbler.

Men nu trækker de alligevel stikket, skriver Nordjyske.

Møbelbranchen gennemgår så store forandringer, at den hidtidige forretningsmodel er kommet under et så voldsomt pres, at mere end fem årtiers nordjysk erhvervshistorie snart er fortid.

Overtog firma fra forældre

  • Historien om Hangaard Møbler begynder helt tilbage i 1966.
  • På en 10.000 kvadratmeter grund i Brønderslev, centralt i Vendsyssel, blev der opført et stort designcenter, der skulle indeholde det bedste indenfor møbelbranchen.
  • Susi Haungaards far blev medejer af Brønderslev-forretningen i 1968.
  • De første år blev den drevet under navnet Heile. Efter nogle turbulente år i starten af 80’erne blev firmaet rekonstrueret, hvorefter Käett og Karsten Haungaard blev ejere.
  • I 1989 skiftede forretningen navn til Haungaard Møbler.
  • Susi og Kenneth Haungaard åbnede Haungaard Møbler i Hjørring i 1995, og de købte firmaet i 1998.
  • Alle aktiviteter blev samlet i Hjørring, da man i 2018 besluttede at lukke ned i Brønderslev.

Kilde: Haungaard Møbler

Og dermed lakker tiden for Haungaard Møbler mod enden. 

- Vi har næsten lige været på to ugers ferie - og selv om beslutningen egentlig var truffet, så var vi totalt afklarede, da vi kom hjem. Vi har ikke lyst til at tage penge med på arbejde hver dag, så jeg vil kalde beslutningen rettidig omhu, siger Susi Haungaard, der er den ene af to ejere, til mediet. 

Sammen med sin mand - Kenneth Aasbo Haungaard - har hun drevet Haungaard Møbler i Hjørring siden 1995 - i 1998 købte parret firmaet fra Susi Haungaards forældre.

Men når kalenderen og vejret indikerer sommer, stopper Haungaard Møbler endegyldigt sit salg i det nordjyske. 

Allerede i den kommende weekend starter ophørsudsalget. 

HAUNGAARD MØBLER A/S, SCANDINAVIAN DESIGN
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 1,9 2,2 3,3
Resultat af primær drift 0,4 0,4 0,8
Resultat før skat 0,4 0,4 0,9
Årets resultat 0,3 0,3 0,7
Balancestatus 5,9 5,7 7,1
Egenkapital 4,3 4,3 4,7
Antal ansatte 3 4 5
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.425