som Carl Hansen & Søn har valgt at gøre,
- Naturpakken kan få en negativ effekt på møbeltræ, hvis man ikke gør det på en intelligent måde. Hvis man tager den produktionsskov ud af spil, som savværkerne er afhængige af, så vil det mærkes negativt i forsyningskæden. Det siger Flemming Larsen, branchedirektør hos Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri om Naturpakken og de 6700 hektarer løvskov, som skal henlægges som urørt skov. Svarende til 15-20 procent. Og dermed erkender han, at konsekvenserne af Naturpakken stadig er hypotetiske. - Aftalen om naturparken er bedre, end det var frygtet fra mange sider. Men Djævelen ligger i detaljen. Hvilke arealer, man tager ud, er afgørende for, om det vil få store eller små konsekvenser, siger han. Og skulle en betydelig andel af den bedste produktionsskov blive fredet af ordningen, så vil det uden tvivl kunne påvirke priserne og øge producenternes omkostninger og svække konkurrencepositionen. Om der er fornuft i at søge mod udlandet for leverandører, er den enkelte virksomheds egen vurdering, siger Flemming Larsen - Men når FSC-certificeret løvtræ i Danmark i altovervejende grad kommer fra statsskovene, så skaber Folketingets beslutning naturligvis en usikkerhed på den lange bane. Hvis forsyningskilderne tørrer ud i Danmark, så er det udtryk for rettidig omhu, at se på alternative muligheder. Vi håber og tror på, at indfasningen sker på en fornuftig måde, så træ fra de danske skove fortsat kan bidrage til dansk møbelproduktion.