23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

It-bøvl baner vej for praktisk EU-løsning om skovrydning

Et forenklingsforslag fra EU-kommissionen skal sørge for, at EU’s it-systemer vil kunne klare de enorme mængder data, der krævedes i tidligere versioner af EU’s afskovningsforordning (EUDR)

Det skal være langt mindre bøvlet for både virksomheder og myndigheder at leve op til bestemmelserne i EU’s afskovningsforordning (EUDR). 

Det mener EU-Kommissionen, som har fremlagt et forenklet forslag.

Forslaget medfører ifølge Dansk Industri, at langt færre virksomheder skal indsende due diligence-erklæringer til EU. Det skal være med til at sikre et fuldt funktionsdygtigt it-system til håndtering af indrapporteringerne.

- Kommissionen har desværre meget sent forstået omfanget af de enorme mængder it-registreringer, som deres tunge bureaukratiske setup lagde op til. Et omfang, som deres it-løsninger slet ikke var gearet til. Det er derfor positivt, at EU-Kommissionen nu foreslår at reducere de administrative krav til virksomheder, der anvender allerede EUDR-godkendte råvarer og produkter, udtaler Karin Klitgaard, miljøchef i Dansk Industri, i en pressemeddelelse. 

EU’s afskovningsforordning (EUDR)

  • EU’s afskovningsforordning skal sikre, at varer solgt i EU ikke stammer fra områder, hvor der er sket afskovning efter 31. december 2020.
  • Reglerne gælder blandt andet for produkter som kaffe, kakao, soja, palmeolie, træ, kvæg og gummi.
  • Virksomheder skal kunne dokumentere, hvor råvarerne kommer fra, og bevise, at de er afskovningsfrie.
  • Målet er at mindske EU’s bidrag til global afskovning og reducere udledningen af drivhusgasser.

DI bakker fuldt op om formålet bag EUDR, som er at sætte en stopper for EU’s bidrag til den globale skovrydning. Samtidig har mange virksomheder brugt meget tid og mange penge på at blive klar til at leve op til forordningen.

- Derfor er det også yderst glædeligt, hvis det nu lykkes at finde en balance, som er praktisk mulig at gennemføre, så EUDR nu efter flere udskydelser endelige kan komme i gang, siger Karin Klitgaard.

Europa-Parlamentet og Rådet skal nu drøfte Kommissionens forslag. De skal formelt vedtage ændringen af afskovningsforordningen, før den kan træde i kraft.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.016|instance-web01