23948sdkhjf

Stærkt felt dystede i bæredygtig produktion

FDB-Møbler, Woud, Carl Hansen & Søn, Egetæpper og Makers With Agendas udgjorde feltet, da Mad & Bolig uddelte ærespris.
Bæredygtigt design blev hyldet, da FSC Danmark og magasinet Mad & Bolig i sidste uge uddelte priser i Aller-huset.

Egetæpper modtog her den nyindstiftede ærespris for at vise vejen inden for bæredygtig produktion.

- Egetæpper går forrest som ansvarsfuld producent og har udover Cradle to Cradle-certificering opnået at blive CSR-certificeret, som den første tæppeproducent i verden. Et tydeligt bevis på, at egetæpper opfylder omfattende, internationale krav på CSR-området. Egetæpper sætter handling bag ordene, når de siger, at deres ambition er at være førende, både når det gælder menneskerettigheder, god forretningsetik og ansvarlighed. Noget, alle virksomheder kan lade sig inspirere af, siger Mad & Boligs chefredaktør, Ulla Johanne Johansson.

Hun fremhæver, at Egetæpper, der blev grundlagt i 1938, har gennemgået en markant forvandling fra lettere støvet til supertjekket. Virksomheden har i dag en skarp international designprofil, hvor bæredygtighed er tænkt ind i hele værdikæden.

Fremmer den bæredygtige dagsorden
Mad & Bolig og FSC Danmark har i de sidste par år dannet fælles front for at finde Danmarks største talent inden for bæredygtigt design.

Hovedprisen, FSC Design Award, gik til Thomas Bundgaard fra VIA Design & Business for det multifunktionelle bord; "FuncTure Side Table" . Mad & Boligs designpris gik til Sigrún Perla Gísladóttir for det alsidige møbel; ”Kubbur”, der kan ændre form alt efter, om man har behov for siddeplads til en eller to personer eller et bord.

I alt 100 designstuderende og 85 meget forskellige design i FSC-certificeret træ var med i konkurrencen, og 10 af disse blev udvalgt til finalen.

- Vi er utroligt glade for, at vi igennem samarbejdet med FSC Danmark og uddelingen af Mad & Boligs to priser er med til at fremme den bæredygtige dagsorden hos både designere, virksomheder og forbrugere. Det handler på den ene side om at få hele branchen til at tænke aktivt over deres materialevalg og på den anden side om få skabt et fokus hos forbrugerne på alle de lækre design, der bliver skabt i bæredygtige materialer, siger Ulla Johanne Johansson.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109