23948sdkhjf

Andersens møbler på rollelisten i TV2-serie

Møbelfabrikken i ”Norskov” er fiktiv, men møblerne er den ægte vare – og leveres af Andersen Furniture.
Når TV2s nye storsatsning ”Norskov” i disse uger løber henover skærmen, får Andersen Furniture en eksponering ud over det sædvanlige.

Møbelvirksomheden modtog tidligere på året en henvendelse fra producenten bag serien, og resultatet blev, at i alt otte af Andersens møbler er kommet på rollelisten.

- Vi har blandt andet forsynet serien med vores T1-bord, der i 2012 modtog den prestigefyldte ”Wallpaper Design Award”, siger marketingansvarlig Kirsten Goul Andersen fra Andersen Furniture.

I serien ejer Jackie, søster til hovedpersonen Tom Noack, den lokale møbelfabrik Noack Furniture. Ligesom byen Norskov er fabrikken fiktiv, men mange af de møbler, der produceres på her, kommer fra Andersen Furniture.

- Det er en anden måde at nå ud til vores målgruppe, end vi normalt har mulighed for, siger Kirsten Goul Andersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08