ITAB Shop Concept overtager tysk konkurrent
ITAB Shop Concept har indgået en aftale om overtagelsen af Hansa Kontor Shopfitting i Tyskland og bliver dermed Europas næststørste leverandør af butiksindretning, - løsninger og -koncepter.
Hansa Kontor Shopfitting består af Hansa Harr og Hansa Kontor i Tyskland, Hansa Mertens i Belgien og Hansa GWS i England. Koncernens årlige omsætning er på ca. 850 mio. sek., og antallet er ansatte ligger omkring 400 personer.
Med opkøbet bliver ITAB som nævnt Europas næststørste leverandør af butiksdiske med en årlig årsproduktion på over 20.000 enheder.
Købesummen er 26,5 mio. euro., og det forventes, at opkøbet får en positiv effekt på ITABs resultat for 2008.
Kilde: ITAB Shop Concept