23948sdkhjf

Direktør er ude: Indretningskoncern skifter massivt ud i toppen

Den svenske ejer overtager styringen i Input Interior Denmark flankeret af ny bestyrelsesformand

Der er gang i svingdøren for tiden hos den svenskejede indretningskoncern Input Interior Denmark. 

Således er den danske landedirektør, Mille Milehem, fratrådt sin sin post efter fem år. Den besiddes nu i stedet af den svenske eneejer og grundlægger Sune Lennart Lundqvist. Samtidig overtager Ulf Book formandsposten fra Marcus Westdahl per 13. maj. 

Det fremgår af CVR.

Tidslinje: Input Interior Danmark

Bestyrelse: 

  • 18. oktober 2023: Marcus Westdahl fratræder som formand efter 8 år på posten. Sune Lennart Lundqvist overtager. 
  • 3. maj 2024: Marcus Westhdahl tiltræder igen som formand. Sune Lennart Lundqvist forbliver i bestyrelsen som menigt medlem. Mille Milehem træder ud af bestyrelsen. 
  • 13. maj 2024: Marcus Westhdahl fratræder på ny som formand og bestyrelsesmedlem. Ulf Book bliver ny formand, mens Markus Daniel Eliasson er nyt medlem i bestyrelsen. 

Direktion:

  • 3. maj 2024: Mille Milehem fratræder som administrerende direktør. Sune Lennart Lundqvist tiltræder i stedet.

Kilde: CVR

Ny salgschef allerede ude

Den massive rokade sker efter Input Interior igennem de seneste år har oprustet med en række erfarne nøglemedarbejdere som led i en omfattende ekspansionsstrategi.  Den seneste tilføjelse kom i form af Tem Ulsing, der fik titel af ny salgschef i foråret 2023.

Besøger man dennes Linkedin-profil, fremgår det dog, at han melder sig "klar til nye udfordringer" fra 1. juli i år. Tem Ulsing bekræfter overfor Wood Supply, at han blev fritstillet fra sin stilling som salgschef allerede fra 1. marts, men har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt. 

Wood Supply har desuden kontaktet Input Interior Denmark, som meddeler, at man lige nu "gennemgår sin organisation". 

"Den nye administrative direktør er Input Interiors grundlægger og ejer og tidligere bestyrelsesformand Ulf Book er ny bestyrelsesformand. Charlotte Jensen, COO Denmark, er stadig ansvarlig for vores voksende daglige drift," skriver virksomhedens presseafdeling i en besked. 

Udskiftningerne på bestyrelses- og direktionsgangen hos Input Interior sker efter en triologi af underskud hos virksomheden de seneste tre regnskabsår. Dog formåede selskabet af hæve bundlinjen med mere end 20 procent i 2022.

Input interior Denmark A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 7,6 6,6 8,2
Resultat af primær drift -3,7 -4,5 -4,7
Resultat før skat -3,6 -4,7 -4,6
Årets resultat -3,7 -4,7 -4,4
Balancestatus 23,1 25,2 27,5
Egenkapital 11,9 15,6 20,3
Antal ansatte 19 20 23
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109