Efter fejlslagne reformer erkender brancheorganisation: De unge har valgt med fødderne
- Jeg drømmer om, at stort set alle unge starter på gymnasiet i fremtiden, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i oktober P1 Orientering, da regeringen præsenterede sit nye udspil til fremtidens gymnasier.
Den drøm har man ikke tidligere delt i Dansk Metal, hvilket Lærlingeoprøret fra ungdomsorganisationen Metal Ungdom senest var et eksempel på. ”Stop uddannelsessnobberiet” lød en parole fra de unge, der krævede flere penge og større opmærksomhed til erhvervsskolerne.
Men realiteten er, at langt de fleste unge vil på gymnasiet, og derfor har Dansk Metal siden foråret været fortalere for en toårig erhvervsrettet gymnasial uddannelse, fortæller Peter Faber, forbundssekretær for uddannelse.
- Det er en erkendelse af, at regeringen har lavet otte reformer på det her område siden 2009, som ikke er lykkedes. De unge vælger med fødderne, og de har valgt gymnasiet. De ønsker at være en del af det sociale miljø, som de kan få på et gymnasium. Det må vi understøtte, samtidig med at de gerne skal drejes mod erhvervsuddannelserne, mens de går der. Det tror jeg at epx kan, siger Peter Faber.
Epx er navnet på den nye gymnasiale retning, som regeringen har foreslået. Bliver forslaget vedtaget, vil de unge fra 2030 kunne vælge mellem tre gymnasiale retninger efter folkeskolen: den boglige vej på stx, handelsvejen på hhx og den erhvervs- og professionsrettede vej på epx.
20 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, det tal har ligget stille i årevis. Og derfor må der tænkes nyt, siger Peter Faber og henviser til ny analyse fra Dansk Metal.
- Manglen på faglært arbejdskraft kommer kun til at vokse de kommende år, og det er jo en udvikling, vi har gået og kigget på i rigtig mange år. Vi har en stor gruppe smede og industriteknikere, der går på pension, samtidig med, at vi de kommende år har små ungdomsårgange. Så vi er nødt til at sikre, at flere bliver faglærte, siger Peter Faber.
Kunne I ikke have sikret det, uden at flere unge skal på gymnasiet?
- I den ideelle verden var det lykkedes, men vi må erkende, at de unge ønsker at komme på gymnasiet. Jeg gik selv på htx og ville være maskiningeniør, og i 2. g blev jeg så glad for maskinlære, at jeg besluttede mig for at blive maskinarbejder. Så jeg blev eksponeret for faget, og i dag kan jeg ikke se, hvor jeg ellers skulle være blevet det. Så jeg tror på epx’s potentiale, siger Peter Faber.
Ny mand i spidsen for uddannelse
Efter syv år som forbundssekretær for uddannelse hos Dansk Metal blev Kasper Palm i august udpeget som forbundssekretær i forhandlingssekretariatet for fagforeningen. Ny forbundssekretær er Peter Faber, der har en lang karriere i Dansk Metal bag sig.
- Jeg blev ungdomskonsulent i Dansk Metal i 2002 og siden faglig chef og souschef i CO-Industri. Jeg har arbejdet med uddannelser i mange år, så det er en stor ære at være blevet udpeget til den her post, siger Peter Faber.
Den nye sekretær er 47 år og blev udlært maskinarbejder i 2001. Det var et medlemskab af lærlingeklubben på virksomheden, hvor han stod i lære, der tændte den faglige ild i ham.
- Der var ingen uddannelsesplan på den arbejdsplads, hvor jeg stod i lære. Sådan en fik jeg lavet, og siden har jeg været bidt af det faglige arbejde. Nu bliver mit hovedfokus, at flere unge skal have øjnene op for vores uddannelser. Og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at bruge rigtig meget tid på den nye epx-uddannelse, siger Peter Faber.
Vil mangle over 27.000 årsværk i 2035
Hvis udviklingen ikke vendes, vil der mangle 27.500 årsværk indenfor smede- og industriteknikerfaget i 2035, viser Dansk Metals analyse. Men hvordan kan fagforeningen være sikker på, at en ny gymnasial uddannelse vil få flere unge til at blive faglærte?
- Det er meget vigtigt, at epx’en får en reel gymnasial tyngde, samtidig med at de unge bliver præsenterede for det praktiske i fagene. Jeg forestiller mig, at det bliver lidt som min egen tid på htx, hvor man var i træværkstedet og arbejde. Eller man kunne afprøve metalfag i metalværkstedet. Epx’en skal kunne tilbyde det samme, og vi vil kæmpe for værkstedsundervisningen, siger Peter Faber.
Men risikerer I ikke, at næsten alle unge vælger at gå i gymnasiet og der næsten ikke bliver nogen tilbage, der går direkte på erhvervsskole efter folkeskolen?
- Det håber jeg ikke, og jeg tror, at der stadig vil være mange unge, som er så afklarede, at de vælger erhvervsskolen i stedet for gymnasiet. Jeg tror, at tallet vil blive ved med at ligge på 20 procent, men det kræver, at det bliver muligt for dem at gå direkte videre. Lige nu er der lagt op til, at de unge skal have en optagelsessamtale, hvis de ikke har været i mesterlære eller i minipraktik i folkeskolen. Og det kan blive en stopklods, siger Peter Faber.
Men når du nu selv siger, at de unge vil i gymnasiet, og det må I indrette jer efter, har jeres kampagner så fejlet? Har lærlingeoprøret fejlet?
- Lærlingeoprøret har absolut ikke fejlet, og jeg oplever en meget stor faglig stolthed, når jeg besøger erhvervsskolerne. Fagene er blevet talt op, og alle har ranket ryggen fra unge i skolepraktik til dem, der skal til svendeprøve. Det her er en erkendelse af, at en række reformer har fejlet, og derfor må man prøve noget nyt. Erhvervsskolerne består jo heldigvis og vil fortsat være vigtige, siger Peter Faber.
