Aftale på plads: Stort bolig- og hotelkoncept bliver bygget i træ
Den danske ejendomsinvestor og byudvikler Nrep har indgået en aftale med Skanska A/S om udviklingen af et 12.800 stort træbyggeri i Ørestad på Amager.
Det bliver ikke, som projekter er flest.
Med afsæt i bolig- og hotelkonceptet Noli skal det nye stort træbyggeri indrettes med både møblerede og umøblerede lejligheder samt hotellejligheder.
- Med denne grund på Ørestads Boulevard har vi ønsket at finde det rigtige afsæt til at bygge i træ og med modulløsninger, hvilket kan reducere CO2-aftrykket væsentligt, udtaler siger Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør for Skanska, i en pressemeddelelse.
Det nye træbyggeri rummer 217 boliger og 124 hotellejligheder, der suppleres af fælles faciliteter som køkken, mødelokaler, fitnesscenter, vaskeri, café og tagterrasse, som lejere og hotelgæster deler.
Starter i foråret
Aftalen mellem Skanska og Nrep er betinget af byggetilladelse, og projektstart forventes i foråret 2025.
Byggeriet ventes at være færdigt i efteråret 2026, hvor Nrep så betaler for ejendommen. Ejerskabet sikres gennem Nreps seneste fond, NSF V.
I projektet sigtes der efter en DGNB Guld-certificering fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Nrep har importeret Noli-konceptet fra Finland og allerede bragt det i spil i et nyt campus på Frederiksberg med samlet 677 studie- og forskerboliger, der fordelt på to boligkoncepter, Umeus og Noli.