23948sdkhjf

Boconcept om presset branche: - Man kan ikke bare discounte sig ud af det

Salget skal ikke kickstartes ved at sænke priserne, mener Boconcept-direktør Mikael Kruse Jensen

Med sine mere end 300 butikker på verdensplan har Boconcept et godt blik for det globale marked for designmøbler. 

Og det står skidt til, lyder det fra direktør Mikael Kruse Jensen i Detailwatch. Det er kun Japan, Sydkorea og Australien, som kan byde på vækst. Europa og USA er særdeles hårdt ramt. De danske møbelregnskaber viser da også generelt set røde tal eller nedgang i indtjeningen.

Men salget af designmøbler skal ikke i gang ved hjælp af sænkede priser. 

- Pengene skal bruges helt rigtigt, og vi har et stort fokus på innovation på nye produkter. Det er selvfølgelig under pres i øjeblikket, men man kan ikke bare lave ingenting og discounte sig ud af det, fordi så ender det hele i en discountspiral, siger Mikael Kruse Jensen til Detailwatch. 

Han påpeger desuden, at der er en større prisfølsomhed i det billige møbelsegment. Det finder man ikke i de dyrere designermøbler, som stadig bliver handlet. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078