23948sdkhjf

Sådan vil Getama starte produktionen igen

Møbelfabrikken Getama kigger nu på mulighederne for at få produktionen i gang på ny. Indtil da har det kostet en lang række jobs hos den nordjyske producent

Den 9. februar brændte produktionshallen ved møbelfabrikanten Getama ned. Nu har virksomheden besluttet, at der skal bygges nyt.

Man ved dog ikke, hvordan tidshorisonten er på at genopbygge produktionen. Det fortæller direktør Jesper Temp til Nordjyske.

Mens hele træproduktionen og kontorfaciliteterne er væk, kan polsterværkstedet genoptage arbejdet efter en rengøring. Sideløbende kigges der på muligheden for at leje sig ind andetsteds og fortsætte møbelproduktionen på den måde.

Fire elever og syv funktionærer tilbage

En anden konsekvens er i mellemtiden, at fabrikken måtte opsige de 31 timelønnede, som var tilknyttet Getama. Tilbage er der fire elever og syv funktionærer.

- Vi genansætter så hurtigt som muligt, men vi ved endnu ikke, hvornår vi er tilbage på samme niveau som før branden, siger Jesper Temp til avisen.

Direktøren fortæller desuden, at man endnu ikke kender brandens årsag. De brandtekniske undersøgelser blev afsluttet tirsdag.

Getama har siden 1899 ligget i Gedsted vest for Aalestrup i Himmerland. En af de mest markante produkter er Wegner-stole, som virksomheden har produceret siden 1950'erne.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.421