23948sdkhjf

Byggemarkedskæde lægger lag på omsætningen - men går markant tilbage på overskuddet

Knap 100 millioner kroner mere på toplinjen - men en tilbagegang på bundlinjen med cirka tyve procent.

Det er resultatet af det årsregnskab, som byggemarkedskæden Jem & Fix A/S har fremlagt. 

Det viser oplysninger fra CVR.

Mens omsætningen er gået fra cirka 3,7 til 3,8 milliarder fra 2021 til 2022, er overskuddet efter skat faldet fra 410 millioner til 323 millioner kroner. 

- Regnskabsåret har været præget af den usikkerhed der er opstået i forbindelse med konflikten imellem Ukraine og Rusland, der sammen med den voldsomme inflation har betydet at forbrugerne har haft en mere tilbageholdende adfærd sammenlignet med de foregående år. 

- Dette har betydet mindre kundestrøm, et fald i antal solgte enheder og stigende lagerbeholdninger. På trods af disse eksterne forhold er det lykkes at realisere omsætningsfremgang i forhold til tidligere år, skriver ledelsen bag Jem & Fix A/S i årsregnskabet. 

Dog påpeger ledelsen også, at selvom overskuddet er faldet fra 2021 til 2022, er det alligevel et niveau over, hvad man havde forventet for regnskabsåret. 

- Resultatet oversteg det i årsrapporten for 2021 forventede resultat for 2022 på 255 mio. kr. efter skat. Den væsentligst årsag hertil er, at omsætningen i 2022 realiseres på en højere niveau end de 3.500 mio. kr. som var forventet i årsrapporten for 2021, påpeger ledelsen. 

Jem & Fix-koncernen forventer at lande en omsætning på 3,75 milliarder kroner i 2023 - med et forventet overskud efter skat på 265 millioner kroner.

- Vi er ret fortrøstningsfulde, og vi ser også ud til at få et fint første halvår omsætningsmæssigt. Jeg forventer stadigvæk en øget konkurrence og et højt omkostningsniveau, som vil gøre, at vores overskudsgrad ikke vil være på det niveau, vi har set i de seneste år, uddyber administrerende direktør i Jem & Fix, Claus Petersen, til DetailWatch

Se nøgletal for:
Læs mere om: byggemarkeder
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.411