23948sdkhjf

1004: Hvor er dansk forskning for anvendelse af træ på vej hen?

Artikel i Træ og Industri, Oktober 2004
- CEI-BOIS giver et bud på udviklingen 10 år frem

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Anvendelsen af træ er inde i en brydningstid. Der er mange nye muligheder for at anvende træ, men samtidig er træ også unde pres fra andre materialer og deres anvendelser. Skal brugen af træ fastholdes og styrkes er der behov for at samle og koordinere udbredelsen af viden fra rådgivning og forskning til industri og forbrugere. Ligeså vigtigt er det at få etableret og udbygget en god dialog mellem industri og forskningsverden.

Netop med disse formål for øje blev Træcentret stiftet i 2001. Centret er et formaliseret og forpligtende samarbejde med deltagelse af forsknings-, undervisnings- og teknologiske-institutioner, med tilknytning til træerhvervet. Træcentret består af: Landbohøjskolen, DTU, Aalborg Universitet, Teknologisk institut, Træbranchens Oplysningsråd, By og Byg, Dansk Design Skole samt Lunds Tekniske Højskole. Fra dansk side er der tale om en samling af næsten alle kræfter indenfor forskning og rådgivning.

Udover at etablere og styrke samarbejdet omkring anvendelsen og udvikling af træbaserede produkter skal Træcentret også formidle anvendelsesorienterede resultater af samarbejdet.
Netop derfor afholdes det første seminar i Træcentret d. 29 oktober fra kl. 9.30 til 15.00 på Landbohøjskolen.
På seminaret vil resultater og ideer fra dansk træforskning blive præsenteret ligesom den europæiske træindustri (CEI-BOIS) vil give sit bud på industriens udvikling de næste 10 år.
Af emner fra seminaret kan nævnes:

• Hvor er dansk forskning og industri indenfor anvendelsen af træ på vej hen?
• Formidling af viden om træ –Bedre og mere effektiv vidensformidling
• Udendørs anvendelse af træ –Truer nye miljøkrav udendørs anvendelser af træ?
• Design af store trækonstruktioner –Dimensionerer vi forkert?
• Anvendelse af stormskadet træ –Hvad sker der med kvaliteten?

Træcentrets seminar vil være en årligt tilbagevendende begivenhed hvor aktuelle emner fra rådgivning, forskning og industri præsenteres.

Programmet for seminaret har været bragt i august udgaven af Træ og Industri. Yderligere information om program og tilmelding kan fås på www.træecentret.dk eller ved henvendelse til Kjell Suadicani på tlf. 3528 1730. Tilmelding senest den 11. oktober 2004 til Karin Gregersen på tlf. 35281710.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064