23948sdkhjf

1004 TEMA: Enkel montering af nye fodlister med ledningsskjul

Artikel i Træ og Industri, Oktober 2004
Udfræsninger skjuler ledningerne og baner vej for hurtig og perfekt montering af Swedoor-Kilsgaards nye fodlister.

Med udviklingen af to nye fodlister har dørproducenten Swedoor-Kilsgaard gjort det legende let at montere fodlister med flot finish. Fodlisterne fås i almue og glat udgave og ligner udvendig helt almindelige fodlister. Nyheden gemmer sig på bagsiden, hvor fodlisterne har en udfræsning, der passer perfekt til at føre ledninger igennem rummene.

Udfræsningen gør det muligt at montere fodlisterne, så de fremstår helt uden mærker fra søm og skruer. Fodlisterne klikkes ganske enkelt på plads med beslag, der skrues fast i væggen. På de steder, hvor ledningerne skal føres op, udskæres der blot et lille spor med en nedstryger eller en hobbykniv.

Det enkle beslagsystem gør det også let at afmontere fodlisterne. Hermed er der fri adgang til at trække nye ledninger – og til at male eller tapetsere væggene helt ned bag fodlisten.

Problematikken med ledninger ved dørkarme har Swedoor-Kilsgaard løst med den mønsterbeskyttede karmløsning, Flexkarm, der har ledningsskjul i gerigterne. Flexkarm består af et gerigtsæt og en karm, der justeres efter murtykkelsen og monteres efter fjer/not princippet.
Gerigterne samles med clips på bagsiden og monteres ligesom fodlisterne uden brug af søm og skruer.

Flexkarmen fås med gerigter i både almue og glat udførelse, som matcher fodlisterne præcis. Det giver et godt helhedsindtryk som understreges af den flotte finish man opnår, fordi monteringen foregår helt uden synlige søm eller skruer.

De ny fodlister fås i længder på 3,60 m med medfølgende monteringsvejledning, clips, rawlplugs, skruer og afstandsklods. Fodlisten i almue er 92 mm bred, den glatte er 65 mm.

Den justerbare Flexkarm fås i fire modulstørrelser, der dækker murtykkelser fra 75 mm til 153 mm. Karmløsningen leveres med hvide tætningslister monteret, forboret og pakket med monteringsvejledning, dækpropper, silicone, samlebeslag m.v.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079