23948sdkhjf

Ekstra præmie til deltagere i LINAK innovationskonkurrence

foråret/sommeren 2006 afviklede Linak en innovationskonkurrence i samarbejde med Teknologisk Institut rettet mod de studerende på de videregående uddannelser i Danmark. Konkurrencen var en stor succes og Linak går nu et skridt videre med fem af konkurrencebidragene.
Formålet med innovationskonkurrencen var at udfordre de studerende i at fremkomme med nye innovative anvendelsesmuligheder for elektrisk lineær actuatorteknologi.

Konkurrencen var en stor succes og Linak går nu et skridt videre med fem af konkurrencebidragene for at honorere den store indsats, som de studerende lagde i konkurrencen.

- Vi synes, at de indkomne forslag er så gennemarbejdede og innovative i deres form, at de fortjener en grundig evaluering, således at de studerende får en chance for at arbejde videre med en eventuel kommercialisering af deres projekter, udtaler Morten Madsen fra Linak Danmark A/S.

Ud over vinderbidraget, ”Det behovsaktiverede vejbump” drejer det sig om følgende forslag:

HALLO Skylight – en ny form for lysarmatur til anvendelse på hospitaler. Øger privatlivet for patienten, samtidig med at det kan tilpasses den enkelte patient.

Lågebetjening – Udstyr til industri-/storkøkkener i form af pedalbetjent åbning af ovndør.

Dream Nanny – Automatisk vugning af barnevognen for at få barnet til at sove.

Intevision – Automatisk hæve-sænkbar væg til åbne kontormiljøer, således at arbejdsstationer kan inddeles på den mest optimale og fleksible måde.

Processen hos DTI består af en evaluering af de tekniske og merkantile aspekter i forslagene med henblik på at teste om forslaget holder vand i virkeligheden og evt. at bringe ”idéen til markedet”.

Resultatet bliver en kort rapport til de studerende fra DTI og Linak med forslag til en eventuel kommercialiserings- og patentstrategi, handlingsplan og anbefalede aktiviteter.

- Vi håber, at dette kan give de studerende blod på tanden til at rulle videre med deres projekt og ikke mindst vise, at vi i Linak værdsætter den arbejdsindsats de studerende har lagt for dagen og følge projekterne helt til dørs, slutter Morten Madsen.

Kilde: Linak Danmark A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078