23948sdkhjf

Detailhandlen forventer stadig flere prisstigninger

Omkring halvdelen af de detailhandlende forventer fortsat at hæve priserne de næste tre måneder

Selv om inflationen de seneste måneder er faldet, forventer halvdelen af detailhandlen stadig at sætte prisen op de næste tre måneder.

54 procent af de detailhandlende eksklusive bilforhandlere forventer, at deres butikker hæver priserne de næste tre måneder. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

43 procent tror, at deres priser forbliver "omtrent uændret", mens blot tre procent venter at sætte dem ned.

Detailhandlen er den del af erhvervslivet, der sælger direkte til forbrugere og slutbrugere fremfor at levere til andre virksomheder.

Samtidig tyder noget på, at der i detailhandlen er blevet solgt ud af lagrene.

Da Danmarks Statistik spurgte i januar havde halvdelen af de detailhandlende for store lagre ifølge dem selv. Det er nogenlunde det samme svar, som de har givet siden slutningen af sommeren.

Man i februar er det kun hver fjerde, der har svaret, at deres lager er for stort.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker hos Danske Bank, kan noget tyde på, at butikkerne oplever, at kunderne køber mere, end butikkerne måske tidligere antog.

- Vi kan se, at det går lidt bedre for detailhandlen. De er blevet en lille smule mindre pessimistiske. Blandt andet synes de ikke, at de har helt så meget for store lagre. Og der er flere af dem, der mener, at de kan sætte priserne i vejret, siger hun.

Men de positive toner skaber et paradoksalt problem ifølge chefanalytikeren.

- Når der er flere, der føler, at de kan sætte priserne i vejret, så gør de det nok også. Og så får vi ikke helt bugt med det her inflationsproblem, siger hun.

- Det er selvfølgelig positivt, fordi vi snakker virksomheder, som klarer sig bedre og er i mindre fare for at lukke. Men vi er i en situation, hvor det bliver sværere at få bugt med inflationen.

Når tallene for inflation er faldet de seneste måneder, er det i høj grad et udtryk for, at energipriserne er faldet.

Nogle økonomer ser gerne på, hvordan inflationen udvikler sig, hvis man ser bort fra energi- og fødevarepriser. Det kan give et indtryk af, hvor bredt inflationen har spredt sig i samfundet. Det kaldes kerneinflation.

Her har udviklingen ikke været lige så voldsom som inflationen inklusive energi- og madpriser. Eksempelvis var kerneinflationen på 6,2 procent i oktober, mens inflationen inklusive energi- og madpriser var på 10,1 procent.

Med modsat inflationen inklusive energi- og madpriser er kerneinflationen taget til siden da.

Dermed kan forbrugere opleve, at selv om deres energiregning holder op med at vokse voldsomt, er det ikke alle varer nede i supermarkedet, der følger samme vej, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Det er ikke kun i Danmark, at de faldende energipriser kan give lidt mere luft i økonomien. Det er også internationalt.

Det kan lige frem være med til at give økonomien et stød, der kan komme til at modvirke centralbankernes indsats for at slå inflationen ned.

- Det er lidt paradoksalt. For hvis det ikke går skidt nok, så får vi ikke bugt med inflationen. Så kan centralbankerne være nødt til at hæve renterne yderligere for at få det til at gå værre, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

- Centralbankerne vil gerne ramme det sted, hvor økonomien ikke får det for dårligt, men den får det tilpas dårligt til, at man får bugt med inflationen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422