23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Designa åbner ny flagskibsbutik: - Placeringen er den bedste i byen

Ny 400 kvm butik skal styrke Designas position i Vestjylland
Annonce

To af Designas mest markante partnere tager endnu et strategisk skridt med åbning af en ny butik i Holstebro.

Designa Vestjylland udvider med en topmoderne flagskibsbutik på 400 kvm. Den bliver placeret på Nyholmvej 3 i Holstebro, som ifølge en pressemeddelelse er i midten af byens detailhandelsområde.

Annonce

Jesper Fruergaard og Henrik Poulsen, der allerede står bag etableringer i Lemvig, Herning og Thisted, har ambitiøse planer for den nye lokation.

- Vi har arbejdet målrettet på at opbygge et stærkt Vestjylland - butik for butik - og Holstebro er den næste naturlige milepæl. Placeringen er den bedste i byen, og vi glæder os til at give kunderne en butik, der både inspirerer og overrasker, udtaler Jesper Fruergaard, partner i Designa Vestjylland.

Annonce

Ser stor vækst i Vestjylland

Den nye butik er placeret direkte i det, kæden kalder "køkken-korridoren", hvor flere konkurrenter også har adresse, og markerer et klart ønske om at dominere markedet i Holstebro. 

Butikken er målrettet både privat- og erhvervskunder.

- Vi vil være det klare valg i Holstebro. Vi kommer med et stærkt team, erfaringerne fra tre succesfulde butikker og en indretning, der viser, hvad Designa kan, når vi går all-in, udtaler den anden partner, Henrik Poulsen.

Annonce

Designa ser fortsat stor vækst i Vestjylland, og åbningen i Holstebro anses som endnu et skridt i at konsolidere kædens position i regionen. Markedet i Holstebro vurderes som både konsistent og attraktivt med høj kundestrøm.

Erik Høj, adm. direktør i Designa A/S, fremhæver Jesper og Henriks forretningsrejse som et eksempel til efterfølgelse i kæden og understreger, at deres engagement har løftet flere lokationer på kort tid.

Annonce

Åbningsdatoen for butikken i Holstebro forventes annonceret inden længe, og planen er at slå dørene op lige før påske i 2026.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|