23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Året der gik 2025: Konkurs og kokain

Wood Supply fortæller her om de tre mest læste artikler i 2025

3: Dansk møbelfirma går konkurs

En konkurs er blandt det mest alvorlige, der kan ske for en virksomhed. Derfor er det ikke overraskende, at to af disse artikler er blandt de mest læste artikler på Wood Supply i 2025. 

På tredjepladsen handler det om Scandinavian Living Company, der gik konkurs i marts. Virksomheden solgte danske designmøbler til Japan. 19 ansatte var en del af foretagendet, der blev købt af Henrik Kohberg som 23-årig i 1994.

- En fejlslagen vækststrategi har over de seneste år kastet store tab af sig. Kombineret med en svag japansk yen, der har sat vores marginer under pres, førte til et dårligt kapitalberedskab, lød det fra Henrik Kohberg i forbindelse med konkursen.

Han fortalte desuden om, hvad der blev "sømmet i kisten". Sømmet kom 31. januar, da virksomheden blev opsagt af dens største leverandør. Det fjernede forretningsgrundlaget for Scandinavian Living Company.

I årsregnskabet for 2023/24 landede selskabet røde tal på bundlinjen med et underskud på 3,6 mio. kr. 

2: Østjysk møbelfirma går konkurs efter millionunderskud

Det var en nyhed af de helt store, da Flexa4dreams gik konkurs i slutningen af juni. Det skete efter to år med betydelige millionunderskud på 14,9 og 12,9 mio. kr.

Den aarhusianske møbelvirksomhed med fokus på produktion af børnemøbler havde eksisteret i 53 år.

Men Flexa skulle få en endnu længere levetid, for virksomheden genopstod en måneds tid senere i en rekonstruktion. Det skulle fremover være i en ny og slankere version. Det kan du læse mere om her.

1: Tidligere Velux-topchef dømt for køb af kokain

Det var ikke små mængder kokain, som David Briggs, tidligere topdirektør i Velux, var anklaget for at være i besiddelse af. 

Mens hans sad i spidsen for den store vinduesvirksomhed, var han anklaget for at være i besiddelse af 148,9 gram kokain. 

David Briggs blev kendt skyldig i april, og dommen lød på fire måneders betinget fængsel, og samtidig blev Briggs dømt til at betale sagens omkostninger. Han erkendte at have købt og indtaget kokain, men ikke i de mængder, som anklageren mente, og udelukkende til eget forbrug.

Dommeren mente heller ikke, der var tale om videreoverdragelse. David Briggs har adresse i England, hvor han kommer fra. Han mødte ikke op til sagen, mens den kørte ved retten i Lyngby.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.046|