Kvindelig møbelsnedker: Ønsket om at skabe en familie var ved at drive mig ud af branchen
- Det føles som om, man møder op til konkurrencen med et utroligt dårligt kort på hånden.
29-årige Cille Skaarup Larsen tegner linjerne ganske klart op, når hun skal opsummere, hvordan det opleves at være en kvinde i den fødedygtige alder i håndværksbranchen.
Selv er hun i dag lykkedes med at have fundet en velfungerende balance mellem rollen som mor til en pige på 5 og en dreng på 3 og en karriere som møbelsnedker. I hvert fald så stabil en balance, livet i en småbørnsfamilie tillader.
Måske mit karrierevalg måske bare ikke fungerede for en som mig, der gerne ville have børn og familie. Så jeg overvejede at blive pædagog. Jeg tænkte, at hvis det var sådan hos min mester, måtte det være sådan alle steder Cille Skaarup Larsen, møbelsnedker
Men sådan har det altså ikke altid været. Da hun for seks år siden blev mor for første gang, stod hun med det ene ben på vej ud af branchen. Efter hendes på det tidspunkt eneste oplevelse som gravid i branchen, kunne hun ikke se, hvordan disse to roller kunne forenes.
- Måske mit karrierevalg bare ikke fungerede for en som mig, der gerne ville have børn og familie. Så jeg overvejede at blive pædagog. Jeg tænkte, at hvis det var sådan hos min mester, måtte det være sådan alle steder, husker hun.
Cille Skaarup Larsen var 23 år, da hun blev gravid første gang. Hun var også på det tidspunkt en ret nyligt udlært og grøn møbelsnedker. Den position gjorde det ikke lettere at tage kampen op med en mester, der var ”meget lidt imødekommende”.
Hun skulle selv finde frem til og forsøge at overbevise ham om, hvad hun som gravid måtte og ikke måtte i møbelsnedkeriet. Særligt kredsede deres uenighed om opgaver med overfladelakering og brug af olie og lak.
- Fordi jeg havde mit ufødte barn som førsteprioritet, stod jeg op for mig selv. Men grundet min position og også manglende viden på det her område skete det nok for sent, ligesom jeg gik og bekymrede mig.
Branchens gode fortællinger skal eksponeres
Til sidst fik de afgjort deres tvist ved, at en repræsentant for arbejdsmiljø-medicinsk afdeling kom på besøg. Vedkommende endte faktisk med at pege på flere problematikker, end Cille Skaarup Larsen selv havde kendt til.
Jeg har endnu ikke været til en samtale, hvor børn og graviditet ikke er blevet bragt på banen. Det falder også i tråd med, hvordan det italesættes på arbejdspladserne, som noget man bør vente med så længe som muligt Cille Skaarup Larsen, møbelsnedker
Det til trods havde hun ikke lyst til at vende tilbage efter sin barsel. Heldigvis for branchen vendte hun ikke ryggen til den, men kontaktede i stedet virksomheden, hvor hun i sin tid havde været lærling.
- Jeg var klar i spyttet om, at jeg gerne ville have flere børn. Heldigvis var det ikke noget problem, de ville gerne have mig alligevel. Det var superfedt at starte i et job, hvor vi havde haft snakken. Jeg kendte deres holdning og skulle ikke gå og frygte deres reaktion, siger hun.
Gode råd til at få kvinder til at føle sig velkomne i din virksomhed
I transports-industrien har man i de seneste år arbejdet målrettet og med succes mod at få flere kvinder ind i faget. ALT - Transportens Arbejdsgivere nedsatte tidligere i år en arbejdsgruppe, der kom med syv anbefalinger:
- Sæt mål for at få flere kvinder i din virksomhed
- Vis at kvinder er velkomne og skab en god kultur
- Lav en mentorordning i virksomheden
- Tilbyd fleksible arbejdstider
- Sørg for arbejdstøj til begge køn og aflåste omklædningsrum
- Sæt fokus på sundhed, bevægelse og kost på arbejdspladsen
- Inviter lokale skoleklasser på besøg eller tilbyd at besøge skolerne
Kilde: ATL
Cille Skaarup Larsen så for nyligt et opslag på LinkedIn, hvor en anden håndværksmester udtrykte glæde og opbakning til en kvindelig ansat, der var på vej på barsel. Hun kunne godt tænke sig, at flere af de mere progressive dele af branchen kommunikerede deres synspunkt højlydt ud.
Det kunne modvirke at andre føler sig nødsaget til at forlade branchen efter et møde med en modvillig chef. Men lige så vigtigt kunne det være med til at skubbe til kulturen i den resterende branche, hvor det stadig er en hæmsko.
- Jeg har endnu ikke været til en samtale, hvor børn og graviditet ikke er blevet bragt på banen. Det falder også i tråd med, hvordan det italesættes på arbejdspladserne. Som noget man bør vente med så længe som muligt, siger hun
En del af håndværkernes kvindekamp
Cille Skaarup Larsen er ved siden af sit arbejde i Orebo møbelsnedkeri og sin rolle som mor også engageret i ngo’en Boss Ladies. Her er hun en del af det ambassadør-korps, der arbejder for at engagere og opmuntre flere piger til en håndværkskarriere.
- Derfor kan jeg også spejle min oplevelse på tværs af håndværksbranchen, da også mine ambassadør-kollegaer italesætter det som en oplevelse af en medfødt hæmsko. På den måde læser vi det også ind i den generelle oplevelse af at være kvinde i branchen, forklarer hun.
Mange af de piger, vi besøger i Boss Ladies, ved slet ikke at det er mulighed for dem eller ser det som et negativt valg. Selv kunne jeg ikke forestille mig noget andet. Jeg kan så godt lide at bruge min krop hver dag. Jeg kan leve af at være kreativ og står der med det fysiske resultat af det i hænderne dagligt Cille Skaarup Larsen, møbelsnedker
Ifølge Cille Skaarup Larsen eksisterer nogle håndværksmestres holdning til graviditeter, barsel og børns sygedage ikke isoleret, men relaterer sig til opfattelsen af kvinder som en dårligere arbejdskraft, der stadig holdes i live nogle steder.
Derfor er hendes ønske om at oplyse om hendes oplevelser også en del af hendes generelle ønske om at råbe op for kvinderne i branchen. Og være med til at udfase den gamle ide om, at kvinder ikke hører til i branchen. Dermed håber hun på at være med til at åbne døren for flere af sit eget køn.
- Mange af de piger, vi besøger i Boss Ladies, ved slet ikke at det er mulighed for dem eller ser det som et negativt valg. Selv kunne jeg ikke forestille mig noget andet. Jeg kan så godt lide at bruge min krop hver dag. Jeg kan leve af at være kreativ og står der med det fysiske resultat af det i hænderne dagligt.
