23948sdkhjf

HTH bød på beer pong og mad på Smukfest: Det er en fantastisk målgruppe

HTH er selvfølgelig forbundet med spiseoplevelser, men det er ikke kutyme, at man kan købe maden direkte af køkkenproducenten.

Det var dog anderledes på Smukfest i sidste uge, hvor HTH havde en restaurant på sjette år. Kartoffelchips, krogmodnet okse og koldrøget laks fra Færøerne var blot noget af dét, som festivalgæsterne kunne indtage i hjørnet af pladsen. 

Jovist, priserne var i den høje ende, og det var også det købestærke, ældre segment, som havde sat sig til rette.

Men hvorfor har HTH en restaurant på Smukfest? Wood-Supply satte fredag eftermiddag marketingdirektør Palle Larsen i stævne lige udenfor den midlertidige træbygning.

- Alle gode fester starter i køkkenet. Det er vores grund til at være her; Okay, der kommer så mange mennesker, der gerne vil have noget godt at spise og have en god fest, og der spiller køkkenet en væsentlig rolle. Derfor har vi lavet en restaurant med køkkenelementer som køkkenlåger, og vi har bygget et køkken som restaurant, siger Palle Larsen og fortæller om marketingsværdien.

- Vi kan få en god dialog med vores kunder. For os er det en platform til at supplere de andre ting, vi laver med traditionelle reklamer som tv, radio og aviser. I dag er der 50.000 i denne her dejlige skov, og mange af dem kommer forbi og ser, vi er her.

Det er ikke HTH, som står for at lave maden. I stedet har køkkenproducenten indgået et samarbejde med MIB, som er en madleverandør fra Aarhus.

- Rigtig mange af vores ansatte er desuden på festivalen, og de oplever en stolthed ved, at vi er her.

God målgruppe – og beer pong til resten

Smukfest brander sig på – ikke overraskende – på at være en smuk fest. Det er også i flotte omgivelser, at gæsterne kan nyde musikken blandt de mange bøgetræer, som omkranser scener og madboder. Dermed er personerne på Smukfest også en smule ældre end den typiske festivalgæst.

Hvordan passer segmentet på jeres målgruppe?

- Det passer fuldstændig til vores målgruppe. Gennemsnitsalderen er 38 år, så det er en fantastisk målgruppe til at købe køkkener, fortæller Palle Larsen.

Ved siden af restauranten spiller unge mennesker beer pong. Det er HTH selv, der har opsat et bord til formålet. Hold - af typisk to personer - spiller mod hinanden. Det går så ud på, at det ene hold skal forsøge at ramme det andet holds ølkrus med en bordtennisbold. Hvis det lykkedes, skal øllet bundes.

- Vi gør sådanne tiltag for at få de unge involveret. Der står unge mennesker hele dagen og får en god oplevelse med vores HTH-bolde. Så det er både den målgruppe, som skal købe et køkken, men også den kommende generation vi gerne vil ramme, siger marketingdirektøren.

Palle Larsen fortæller desuden, at de første dage er gået godt, og der har været godt booket fra morgen til aften. Det er jo Smukfest, så et bord skal bestilles.

Læs mere om: HTH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094