23948sdkhjf

Jysk terrasseinvestering har fået stjernestatus hos Jesper Buch

Serieinvestor og DR-løve Jesper Buch har ikke fortrudt, at hans jagt på 350 kvm terrassebrædder i forsommeren 2020 endte i et lidt større indkøb end forventet.

Mødet med holdet bag Vamdrup-baserede Treetops fik nemlig Jesper Buch til at investere i virksomheden, som han siden har ejet 19 pct. af, og et dugfriskt årsregnskab understreger, at det har været en særdeles god forretning.

Mens bruttofortjenesten i fjor landede på 23,2 mio. kr., voksede resultatet før skat til 13,1 mio. kr. mod 8,8 mio. året forinden, og i årsrapporten kan man læse, at en del af millionerne er hentet uden for landets grænser.

”Selskabet har i løbet af 2021 investeret i flere udenlandske hjemmesider, som følge af en stigende efterspørgsel fra udenlandske markeder,” skriver Treetops ledelse.

Til Finans fortæller direktør Ricki Kjeldsen, at det ikke mindst er Jesper Buch, der har presset på for at få eksporteventyret i gang, og virksomheden er i dag til stede i ti lande, der udover Skandinavien blandt andet tæller Tyskland, Slovenien og Frankrig.

Og væksten forventes at fortsætte hos den sydjyske virksomhed, der i øjeblikket er ved at opføre et nyt 5.000 kvm stort lager i hjembyen. I indeværende år forventes omsætningen at runde 400 mio. kr., og inden for fem år er det ambitionen at runde første toplinjemilliard. Der er således nok at glædes over for den nyeste mand i ejerkredsen.

– Investeringen er lynhurtigt blevet en af mine stjerner. Udover det er spændende at være med til at vokse forretningen, er det også fedt at bruge tid med mine partnere. Virksomheden er klart en af mine top 5-investeringer, fastslår Jesper Buch overfor Finans.

Treetops Trading A/S
mio. kr. 2021 2020
Bruttoresultat 21,2 14,1
Resultat af primær drift 14,5 9,4
Resultat før skat 13,1 8,8
Årets resultat 10,3 6,8
Balancesum 154,4 46,2
Egenkapital 19,3 11,0
Gns. antal ansatte 18 9
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2021.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094